1

E n S o c i a l 2 015 - p l a n

- 10 9 g ru n d E t i l h å b f o r

S å r b a r E o g u d S at t E m E n n E S k E r

r a d i k a l E . d k / r a d i k a l E . n E t ra

di

ka

le

ve

ns

tr

e

ra

di

ka

le

ve

ns

tr

e

2

ra

di

ka

le

ve

ns

tr

e

E n S o c i a l 2 015 - p l a n f o r da n m a r k

r a d i k a l e v e n s t r e h a r u da r b e j d e t e t f o r s l ag t i l e n s o c i a l 2 015 - p l a n f o r da n m a r k .

Den sociale 2015-plan sætter pejlemærker for sårbare og udsatte mennesker i det velstå-ende Danmark. Skiftende regeringer har med rette sat økonomiske mål for samfundet, men de har kun værdi, hvis den holdbare økonomi også bruges til at prioritere dem med de største behov.

Her tager Radikale Venstre fat.

Den Sociale 2015-plan består af en række meget ambitiøse, men realistiske mål og indsatsplaner. Tilsammen tegner de et billede af et mere rummeligt Danmark. Et Danmark, der tager hånd om sine sårbare og udsatte børn, unge og voksne velvidende, at deres virkelighed ofte er en kombination af både sociale, sundhedsmæssige og personlige problemer. Et Danmark, som har et mere fintmasket sikkerhedsnet under sårbare og udsatte børn og unge. Et Danmark, som ikke kasserer og parkerer mennesker, men i stedet ser alle medborgere som ligeværdige.

Hvis det lykkes at nå målene, er der mange positive effekter for hele samfundet. Alle børn vil gøre deres folkeskole færdig. Flere unge vil få en ungdomsuddannelse. Flere af dem, der i dag er på kanten af arbejdsmarkedet, vil give en hånd med, og færre vil ende på livsvarig passiv forsørgelse. Der vil også være færre ofre for kriminalitet, og vi vil have taget livtag med den negative sociale arv. Og vores udviklings-hæmmede medborgere vil have styrket deres muligheder for at deltage i samfundslivet.

Men den Sociale 2015-plan er ikke bare et langsigtet, sammenhængende socialpolitisk udspil. Det er en tilgang til arbejdet med sam-fundets sårbare og udsatte mennesker. Der er megen samfundsmæssig logik i at prioritere de mennesker, der har størst behov for en ekstra hånd. Det er den prioritering, der viser, hvilket samfund vi er.

Der er behov for større sammenhæng og helhed i indsatsen for de sårbare og ud-satte personer. I sundhedsvæsenet har man i mange år talt om det sammenhængende patientforløb. Den samme tankegang skal overføres til det sociale område, hvor mange både er patienter og klienter, men først og fremmest medborgere.

Det skal være en vidensbaseret indsats. Vi ved i dag ganske meget om, hvad der virker i den sociale indsats. Men vi kan stadig blive klogere. Og vi kan frem for alt blive bedre til at lade viden og faglighed styre indsatsen.

Den sociale innovation er et særkende i Danmark. Den skal styrkes, så nye og måske frivillige aktører får øgede muligheder for at åbne døre til et aktivt samfundsliv for dem, som ellers risikerede at blive ladt ude af fæl-lesskabet.

Vi skal sikre fagligheden hos de medarbej-dere, der har ansvaret for indsatsen. Og så skal vi vise dem tillid og give dem rum til at løse opgaven. Vi skal evne at skabe et system, som altid sætter mennesket først. Det skal ske med udgangspunkt i kommunernes opgaveløsning, der vil være afhængig af de kommunalpolitiske prioriteringer, institutio-

nernes faglighed og samarbejdet mellem de forskellige faggrupper.

Den Sociale 2015-plan er et udtryk for, at Radikale Venstre ønsker mere perspektiv i socialpolitikken. Mange af de berørte menne-sker har brug for et langt sejt træk. Og børn og unge har brug for, at deres rettigheder er i fokus og har konsekvenser for den hjælp, de får, så intet barn og ingen ung lades i stikken af de voksne, som de burde kunne have tillid til.

Radikale Venstres folketingsgruppe,

august 2008

2

3

i n d h o l d s f o r t e g n e l s e

Side 4-5:

1. Udsatte børn: Giv barnet den chance, mor aldrig fik

Side 6-7:

2. Udsatte unge: En sårbar ungdom, uden ar på sjælen

Side 8-9:

3. Udviklingshæmmede og mennesker med særlige behov

Side 10-11:

4. Voksne med psykiske problemer: Depression i lykkeland

Side 12-13:

5. Voksne på kanten af arbejdsmarkedet: En stoleleg for voksne

Side 14-15:

6. Bekæmp kriminalitet – ikke de kriminelle

Side 16:

109 grunde til håb for socialt udsatte i Danmark

Side 17-19:

Samlet forslagsliste

ra

di

ka

le

ve

ns

tr

e

4

1. g i v b a r n E t d E n ch a nc E , m o r a l d r i g f i k

f r e m m o d å r 2 015 v i l r a d i k a l e v e n s t r e s i k r e , at :

alle børn får en folkeskoleuddannelse ·

alle udsatte børn får et tilbud om hjælp ·med udgangspunkt i barnets behov

Målene kan lyde uambitiøse, men det er de desværre ikke. I dag hjælpes børn nemlig alt for sent, ofte først når skaden er sket. En af konsekvenserne er, at en del af dem ikke gennemfører folkeskolen, og derfor får meget svært ved at klare sig senere i livet.

2015-målene sigter derfor mod, at Danmark i 2015 kan leve op til FN’s børnekonventions krav om, at barnet skal beskyttes og have den omsorg, der skal til for at barnet trives. De i alt 20 forslag, vi nu fremlægger, skal skabe et fintmasket sikkerhedsnet under børnene. Konkret vil de betyde, at vi i 2015 har langt større viden om, hvordan vi kan hjælpe børnene, ligesom forslagene giver sikkerhed for, at børn som har behov for hjælp, vil blive opdaget tidligere. Tre af forslagene præsente-res her. Resten kan læses sidst i pjecen.

o p dag d e u d s at t e bø r n : f ly t s o c i a l r å d g i v e r n e u d på s ko l e r n e

Hver anden folkeskolelærer kan huske et om-sorgssvigtet barn, der havde behov for hjælp, som han aldrig fik indberettet til kommunen. Konsekvenserne er uoverstigelige for barnet. Når socialrådgiveren ikke kender problemer-ne, får moren nemlig ikke hjælp. For én mor

kan det betyde, at hun ikke kommer ud af sit misbrug. For barnet betyder det, at han skal leve med en mor, der ikke magter at få ham i skole. Derfor skal samarbejdet mellem læ-rerne og kommunens socialrådgivere styrkes.

Radikale Venstre foreslår derfor, at alle

folkeskoler får tilknyttet en socialrådgiver,

der rykker kontoret ind på skolen en gang

om ugen.

Sammen med skolepsykologen og skolens lærere skal hun sørge for, at der er et godt og smidigt samarbejde om de udsatte elever. Samarbejdet skal både sikre en tidlig indsats, og at lærerne får en klar fornemmelse af, at kommunen gør noget, når de hører om et barn, der har det dårligt. Vi ved, at det er det, der skal til. På skoler, hvor samarbejdet fungerer, er der nemlig langt færre elever, der dropper ud.

s t y r k b a r n e t s r e t s s i k k e r h e d

10. april 2008 blev en mand fra Møn idømt fængsel. Han havde misbrugt sine børn seksuelt. Men selvom kommunen kendte til problemerne, skulle der gå fire lange år, før der blev grebet ind. Historien melder ikke noget om hvorfor. Måske nægtede foræl-drene, at der var problemer? Måske var der ikke ressourcer til at gå ind i sagen? Uanset årsagen illustrerer sagen, hvordan vi dagligt går på kompromis med vores børns retssik-kerhed og vælger at se igennem fingre med tydelige tegn på mistrivsel.

Sagen fra Møn må ikke gentage sig. For vi ved, at en hurtig indsats kan gøre hele forskel-

len for et lille barn, der udsættes for vold eller misbrug. Derfor skal børnenes retssikkerhed styrkes markant.

Det betyder, at Radikale Venstre vil skærpe

kommunernes pligt til at undersøge et

barns forhold, når de har fået gentagne

henvendelser om mistrivsel.

Præcis som vi andre forventer, at politiet prompte reagerer, hvis vi anmelder en vold-tægt. Det betyder også, at vi vil gøre op med forældrenes ret til blankt at afvise, at deres børns forhold bliver tjekket. Den far, der har udsat sit barn for vold, skal ikke også kunne forhindre, at barnet modtager hjælp.

ko m m u n e r n e s k a l l e v e o p t i l f n ’ s bø r n e ko n v e n t i o n

Alle er enige om, at udsatte børn skal hjælpes så hurtigt som muligt. Alligevel ser virkelig-heden helt anderledes ud. 9 ud af 10 af de børn, der modtager hjælp fra kommunen, er over syv år gamle. Og der er en klar tendens til, at kommuner først hjælper børnene den dag, problemerne har vokset sig så store, at barnet sælger amfetamin i skolegården eller begår indbrud i DagligBrugsen. De helt små udsatte børn svigtes først af forældrene og herefter af kommunerne.

De udsatte børn har ikke forældre, der kan beskytte dem. Og de flytter ikke til en anden kommune, hvis tilbudene ikke er gode nok. Det er derfor, de er beskyttet af FN’s børne-konvention og af loven. Det betyder også, at kommunerne ikke må undlade at hjælpe

ra

di

ka

le

ve

ns

tr

e

4

5

et udsat barn pga. dårlig økonomi. Alligevel tyder det på, at den måde, kommunernes økonomi er skruet sammen på, kan føre til, at kommunerne bevæger sig på kanten af både loven og FN’s børnekonvention. Det skylder vi de svigtede børn at lave om på.

Derfor foreslår Radikale Venstre, at der

indføres en kommunal budgetgaranti på

området for udsatte børn. Det betyder, at

staten refunderer kommunernes udgifter,

når de overstiger et aftalt niveau.

c a s e :

En dreng i 1. klasse på Sofiendalskolen i Faxe Kommune har det ikke godt. Det er tydeligt for hans lærer Birgitte Sørensen. Selv om hun har mange møder med moren, kan hun ikke finde en løsning på drengens problemer.

Efter at have medvirket i Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiver Forenings projekt “Hånd om Alle Børn” har Faxe Kommune søsat særlige team, hvor kommunens lærere og pædagoger hurtigt kan søge råd og vejledning hos en række fagpersoner om, hvordan der skal tages hånd om de enkelte elever.

»Det er en befrielse, at der endelig er et sted, hvor man kan henvende sig, hvor der er kort til målet. Tidligere gik der ofte et halvt år, før der skete noget, men nu er der mulighed for at handle hurtigere«, siger Birgitte Sørensen.

Nu hvor skolen har fået hjælp fra teamet med fagpersoner, får Birgitte Sørensen mulighed for at fremlægge sagen på et møde. Fagpersonerne på mødet er velforberedte og har haft mulighed for at læse sagens papirer.

»Man starter ikke fra Adam og Eva, og sammen får man mulighed for på stedet at snakke sig frem til en løsning. Man kan handle videre med det samme. Det er en fantastisk følel-se. Jeg kan slet ikke få armene ned«, siger Birgitte Sørensen.

“Den her sag kunne sagtens have ventet nogle år. Men det er meget bedre at gribe ind, før barnet bliver smidt ud af skolen. Det gælder om at yde en tidlig indsats«, siger sagsbe-handleren, socialformidler Lene Vedel Rasmussen.

Både læreren og sagsbehandleren er enige om, at netop denne mor aldrig af sig selv ville henvende sig til kommunen.

»Jeg får meget ud af den faglige sparring. Vi får en fælles forståelse. Det er meget nemmere for mig at have et møde med moren, når Birgitte har gjort et godt forarbejde«, siger Lene Vedel Rasmussen.

Birgitte Sørensen synes, det er lettere at arbejde med barnet i klassen, når hun er sikker på, at der sker noget for at hjælpe ham.

»Hvis man formulerede en bekymringsskrivelse til kommunen tidligere, så tror jeg helt sikkert, at kommunen gjorde noget, men jeg fik ingen tilbagemeldinger. Det her er meget bedre«.

Sammenskrevet fra en artikel i Fagbladet Folkeskolen, oktober 2007

fa k ta

25 pct. af alle anbragte børn drop- ·per ud af folkeskolen. Det viser en stikprøve.

3 ud af 4 anbragte børn har alle- ·rede problemer i skolen i 1. klasse.

600 børn går hverken i skole eller ·bliver undervist hjemme.

6.000 børn har langvarigt ulovligt ·fravær fra folkeskolen.

29.000 børn lever i familier, hvor ·vold er en del af hverdagen.

Børn hjælpes for sent. Kun 10 pct. ·af hjælpen går til børn under 6 år.

Siden 2001 er der anbragt 21 pct. ·færre 0-6 årige.

Der anbringes flere og flere 15-17 ·årige.

Halvdelen af børn af psykisk syge ·forældre, får selv sociale eller psyki-ske problemer.

6 ud af 10 lærere har undladt at ·indberette et omsorgssvigtet barn.

5

2 . E n S å r b a r u ng d o m , u d E n a r på S jæ l E n

f r e m m o d å r 2 015 v i l r a d i k a l e v e n s t r e :

halvere antallet af selvmord og selvmords- ·forsøg blandt unge

arbejde for, at 95 pct. af en ungdomsår- ·gang får en ungdomsuddannelse.

2015-målene skal sikre, at udsatte unge får hjælp til at komme igennem en sårbar ungdom. Får de ikke den nødvendige støtte, ved vi nemlig, at mange af dem om 10 eller 20 år er i det psykiatriske system, på førtids-pension eller i fængsel. Det kræver en massiv indsats at nå målene, og derfor fremsætter Radikale Venstre nu 16 forslag. Gennemføres forslagene betyder det, at vi i 2015 ved meget mere om, hvad der virker. Det betyder også, at vi kan finde og hjælpe flere udsatte unge, og at vi har et uddannelsessystem, som giver plads til alle. Fire af forslagene præsen-teres her. Resten kan læses sidst i pjecen.

m e s t s o c i a l p o l i t i k f o r p e ng e n e

Når lægen træder ind på operationsstuen, kan hun læne sig op af resultater fra tusindvis af årlige forsøg. Socialrådgiveren, der skal vejlede og hjælpe de allermest udsatte unge, er derimod overladt til sund fornuft, formodnin-ger og politisk indblanding. Selvom vi bruger mere end 14 mia. kr. på indsatsen for udsatte borgere om året, ved vi nemlig ikke ret meget om, hvad der virker. Det skal der laves om på, hvis vi skal nå de sociale 2015-mål.

Et af Radikale Venstres forslag er derfor, at

der sættes penge af til praksisforskning på

professionshøjskolerne.

Det er nemlig på professionshøjskolerne, at fremtidens socialrådgivere, skolelærere, pædagoger og sygeplejersker uddanner sig. Praksisforskerne skal ud på skolerne, på so-cialkontorerne og uddannelsesinstitutionerne for at undersøge, hvad der virker. Praksisfor-skerne skal f.eks. kunne vise lærerne, hvordan de bliver bedre til at få øje på elever med spiseforstyrrelser. Samtidig skal de undervise de studerende, der kan tage den nye viden med sig ud i deres fremtidige arbejde. Vi kalder det viden, der virker.

b e n z i n på p s y k i at r i b u s s e n

I teenageårene går de fleste i gang med en ungdomsuddannelse. Man kysser frøer, får kærester, og opbygger tætte venskaber. Det er her, man gør sig vigtige erfaringer for resten af livet. Men for nogle sætter en psykisk sygdom en brat stopper for det liv. Det er nemlig også i teenageårene, at mange psykiske lidelser udvikler sig. En ung, der får en alvorlig psykisk lidelse, risikerer samtidig at miste kontakten til uddannelsessystemet og til venner og familie. Derfor kan en psykisk lidelse være starten på en social nedtur, som i sidste ende kan medføre en førtidspension.

Rigtig mange psykiske lidelser kan faktisk be-handles, og der er endda rigtig gode udsigter, hvis lidelsen opdages hurtigt. Derfor stiller Radi-kale Venstre nu en række forslag, der betyder,

at vi kan opdage de unge, før lidelsen bliver så alvorlig, at de dropper ud af skolen.

Psykiatribussen er et af de tiltag.

Konkret foreslår vi, at alle landets 8. klas-

ser får besøg af en psykiatribus, der er et

undervisningslokale på hjul. I psykiatri-

bussen taler professionelle psykologer

og psykiatere med eleverne om psykiske

lidelser, om symptomer og behandlingsmu-

ligheder.

Ordningen skal være med til at nedbryde tabuer og få de unge til at søge hjælp.

pæ dag o g i k s k a l få d e u ng e g e n n e m u d da n n e l s e n

Færre unge tager en ungdomsuddannelse end for bare fem år siden. Faktisk er det hver femte unge, der står af inden ungdomsuddan-nelsen er gennemført. Vi ved, at de, der ikke får en uddannelse, har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Så svært, at de har tre gange så stor risiko for at ende med en før-tidspension som dem med en videregående uddannelse. Der er med andre ord rigtig gode grunde til at investere i ungdomsuddan-nelserne.

Hvis vi skal nå 2015-målet om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsud-dannelse, skal uddannelserne også kunne rumme de sårbare elever. Det er elever, der har behov for ekstra tid og hjælp.

Derfor foreslår Radikale Venstre, at alle ung-

domsuddannelser får tilknyttet en psykolog,

ra

di

ka

le

ve

ns

tr

e

6

der kan hjælpe de unge der har behov for

det.

På erhvervsuddannelserne, hvor man bl.a. kan uddanne sig til frisør, buschauffør eller murer, er der dog en særlig udfordring. Ud-dannelserne skal nemlig både kunne rumme unge med en studentereksamen og unge, der har så store personlige problemer, at de ikke kan huske, hvad der skete i går. Hvis de skal fastholdes, kræver det stærke pædagogiske kompetencer. Derfor er det uholdbart, at mange erhvervsskolelærere ikke har nogen form for pædagogisk uddannelse.

For at rette op på det, foreslår Radikale

Venstre, at ingen erhvervsskolelærere kan

fastansættes uden relevant pædagogisk

uddannelse.

c a s e :

PsykiatriFonden har gode erfaringer med psykiatribussen:

”Jeg synes, det var rigtig spændende og jeg lærte super meget, og jeg håber aldrig, at jeg selv får en psykisk sygdom. Men hvis jeg gør, ved jeg hvor jeg kan få hjælp,” undervist pige, 15 år, 9. klasse.

”Min mor er psykisk syg, og derfor var jeg glad for, at I kom. Godt gået!”, undervist dreng, 15 år, 9. klasse.

”Det var rigtig spændende og lærerigt! Jeg vil kraftigt anbefale det! Jeg har lært meget!” undervist pige, 14 år, 7. klasse.

”Hvis psyken var et fag i skolen, tror jeg næppe, vi ville ha’ så mange problemer med for eksempel mobning,” undervist dreng, 15 år, 9. klasse.

”Jeg har fået svar på en masse spørgsmål, som jeg har rendt rundt med,” undervist pige, 15 år, 9. klasse.

”Jeg synes, det var rigtig godt. Og det blev lavet på en sjov måde, hvor unge bedre kan følge med,” undervist pige, 15 år, 9. klasse.

”Det er vigtigt at vide noget om disse ting, for der er mange fordomme om at være psykisk syg. F.eks. har jeg en i familien, som er psykisk syg og opfører sig anderledes end andre, og hvis jeg siger, at han er psykisk syg, tror de også, at jeg er,” undervist pige, 14 år, 8. klasse.

fa k ta

1 ud af 5 får aldrig en ungdomsud- ·dannelse.

Andelen af unge, der ikke får en ·ungdomsuddannelse, er steget siden 2000.

Antallet af selvmordsforsøg er ·tredoblet blandt 15-19-årige siden 1990.

Hver tiende unge kvinde udsættes ·hvert år for partnervold.

Mellem en og to elever i hver ·8. klasse føler sig næsten altid ensomme.

Hver tiende unge har skadet sig selv. ·

7

3 . u dv i k l i ng S h æ m m E d E o g m E n n E S k E r m E d S æ r l i g E b E h ov

f r e m m o d 2 015 v i l r a d i k a l e v e n s t r e s i k r e , at :

Psykisk udviklingshæmmede og andre ·personer med særlige behov får bedre muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere.

Psykisk udviklingshæmmede skal have mulig-heder for at træne og udvikle deres kompe-tencer til større selvhjulpenhed, og de skal have flere muligheder på arbejdsmarkedet.

Vi kan se, hvordan det kan lykkes alle unge at udvikle og træne deres kompetencer, så de kan klare meget mere i hverdagen - både egentlig uddannelse, der er tilrettelagt efter målgruppen, og hvordan de efterfølgende kan deltage på et arbejdsmarked under su-pervision og med tilstrækkelig hensyn til deres særlige behov. Det er godt både for de unge mennesker og for samfundet. Tre af forsla-gene præsenteres her. De øvrige 13 forslag kan læses sidst i pjecen.

r e e l l e t i l b u d o m u d -da n n e l s e o g t r æ n i ng

Radikale Venstre vil arbejde for reelle tilbud om uddannelse og træning med henblik på så meget selvhjulpenhed som muligt.

Der har været mange sager i medierne om vilkårene i nogle bofællesskaber for psykisk udviklingshæmmede voksne. Der tegner sig et billede af nogle meget sårbare beboere som er helt afhængige af de medarbejdere, der

skal løfte en meget stor opgave. Men de har også brug for at blive trænet i selvhjulpenhed. Og vi kender også andre bofællesskaber og andre aktiviteter i form af fx klubber, forenin-ger og efterskoler, hvor børn, unge og voksne med særlige behov har opøvet stor selvhjul-penhed og har tilegnet sig erhvervskompeten-cer, så de i det store og hele kan klare sig på arbejdsmarkedet.

Det viser den store spredning, der er blandt psykisk udviklingshæmmede og perso-ner med særlige behov. Men fælles er det, at de som alle andre i samfundet har afgørende glæde af uddannelse og træning. Alle kan udvikle kompetencer livet igennem. Og her er det særligt sårbare og udsatte børn og unge og voksne, der har brug for fællesskabets særlige håndsrækning.

Derfor skal det sikres, at der er de relevan-

te undervisningstilbud og træningsmulig-

heder i at bo selvstændigt og forvalte sit liv

og sin dagligdag.

b r e d e r e a d ga ng t i l a r b e j d s m a r k e d e t

Vi vil arbejde med det sigte, at også udvik-lingshæmmede og personer med særlige behov får bedre adgang til arbejdsmarkedet med den støtte, der kan være nødvendig i den konkrete situation. Rigtig mange virk-somheder er åbne over for at ansætte med-arbejdere, der har brug for særlige hensyn og hjælp til at komme ind i en jobfunktion. Nogle virksomheder tilrettelægger arbejdet i en afdeling, så udviklingshæmmede kan løfte

relevante arbejdsopgaver for virksomheden. Men mange virksomheder er tøvende eller ved måske ikke så meget om de muligheder, der er for at give flere mennesker en mulighed for at begå sig på arbejdsmarkedet.

Radikale Venstre vil sætte ind også i den

offentlige sektor, for at mere viden og

gode eksempler kan fremme et rummeligt

arbejdsmarked til glæde for alle.

s o c i o - ø ko no m i s k e v i r k s o m h e d e r

Endvidere vil vi arbejde for, at der etable-res nye servicefunktioner i lokalsamfundet. Det kræver måske lidt fantasi at få øje på mulighederne, og vi vil støtte modellen med socio-økonomiske virksomheder, der skal være selvbærende. Der er flere eksempler på, at vandrehjem og campingpladser kan drives af udviklingshæmmede og af personer med særlige behov. Det gælder også cafeer, værksteder og forretninger med brugskunst, cykelværksteder og -forretninger, gartnerier, køkkener på institutioner og mange andre foretagender. Det kan ske på rene markeds-mæssige vilkår, og det kan ske på nogle særlige vilkår, der ikke i sig selv er profitska-bende, men som giver muligheder for flere mennesker i et relevant arbejdsfællesskab i et rummeligt samfund.

Derfor støtter Radikale Venstre udviklin-

gen af socio-økonomiske virksomheder.

ra

di

ka

le

ve

ns

tr

e

8

c a s e :

Peter har særlige behov for støtte. Han er nu snart 30 år. Hans skolegang var ret man-gelfuld, selv om han fik specialundervisning. Han kunne slet ikke følge en undervisning, der svarede til hans alder. Det var svært for Peter at finde sin rette hylde, så han røg ud i småkriminalitet og lod sig lokke på gale veje. Så blev hans familie opmærksom på Praktisk Medhjælper Uddannelse (PMU) i Sindal. Her var der voksne rollemodeller, der med krav og rimelige forventninger fik tilrettelagt et praktisk uddannelsesforløb, hvor Peter kunne opleve sejre. Han tog efter nogle år kørekort og kan nu hente og bringe f.eks. gæster til PMU. Peter kører lige så godt som en ministerchauffør. Og han ved, hvad han skal holde sig fra af skidt.

Morten er udviklingshæmmet og har fået sin skolegang i en specialklasse. Som ung søgte han det daværende amt om at komme til TV-Glad på Nørrebro. Her lærte han at interviewe gæster og at be-tjene kameraet og den øvrige teknik i et studie.

Og så er der de unge mennesker, der har lært at arbejde i et køkken. De betjener gæsterne på caféen på Lyngby-Tår-bæk Bibliotek under supervision af en medarbejder. Og i Sin-dal har en stor fond doneret et helt nyt køkken, hvor de unge lærer madkunst, sund kost og hygiejne og meget mere. Nu passer de cafeen på det nye bibliotek i Hjør-ring.

fa k ta

Der skønnes at være 36.000 udvik-lingshæmmede på landsplan. Der kan være store forskelle på de individuelle muligheder for at klare sig i hverdagen med mere eller mindre støtte:

5.500 under 15 år bor hos foræl- ·drene.

3.300 over 14 år bor hos foræl- ·drene.

5.500 voksne bor i kommunale ·bofællesskaber.

6.500 voksne bor i de tidligere ·amters botilbud.

500 børn bor i tilbud uden for ·hjemmet.

Det angiver, at en stor andel af udvik-lingshæmmede har brug for megen støtte.

9

4 . d E p r E S S i o n i ly k k E l a n d

r a d i k a l e v e n s t r e v i l a r b e j d e f o r , at v i i n d e n 2 015 :

Sikrer, at psykisk syge får hjælp, præcis ·som borgere med fysiske lidelser får det.

Halverer antallet af borgere, der tvinges ·ud i hjemløshed.

Rigtigt mange rammes hvert år af en psykisk sygdom. Borgere, der rammes af en psykisk lidelse, får alt for tit sociale problemer med i købet. Det kan være i form af et misbrug, ledighed, hjemløshed og manglende kontakt til familie og venner. Hvis vi inden 2015 kan sikre, at borgere med psykiske lidelser får behandling eller støtte til at leve med deres sygdom, har vi derfor nået et meget vigtigt socialpolitisk mål.

Radikale Venstres strategi rummer forslag, der vil betyde, at lægerne bliver endnu bedre til at behandle psykiske lidelser, at psykisk syge borgere får ret til behandling, og at borgere, der ikke kan behandles, lærer at leve med deres psykiske lidelse uden at få sociale pro-blemer. Tre af forslagene præsenteres her. De øvrige 10 forslag kan læses sidst i pjecen.

s k i z o f r e n i s k a l f ø r å r e k n u d e r

Borgere, der rammes af en psykisk lidelse, er i høj risiko for også at miste deres arbejde. De ender typisk med lange sygefraværsperioder el-ler en førtidspension. Men rigtigt mange af dem kunne have bevaret deres tilknytning til arbejds-

markedet og det omkringliggende samfund, hvis de havde fået den rigtige behandling. Den psykiske lidelse havde med andre ord ikke behøvet at medføre sociale problemer. Derfor fremlægger Radikale Venstre en række forslag, der skal sikre, at fysiske og psykiske lidelser sidestilles i behandlingssystemet.

Paradoksalt nok er der i dag behandlingsga-ranti for alle fysiske lidelser – store som små. Men ikke for selv de mest alvorlige psykiske lidelser. Behandlingsgarantien betyder i prak-sis, at manden med den nedgroede tånegl, får behandling før kvinden med skizofreni. Han er nemlig omfattet af en behandlings-garanti, og det er hun ikke. Selvom hendes risiko for alvorlige psykiske og sociale følger er markant større.

Det er grunden til, at Radikale Venstre

foreslår, at patienter med de alvorligste li-

delser får en garanti for at komme hurtigst

i behandling.

Målet er, at alle alvorligt syge patienter, også dem med en psykisk lidelse, får den behand-ling, de har behov for.

d e p r i m e r e d e på s ko l e b æ n k e n

Hver femte af os bliver på et eller andet tidspunkt i livet ramt af en depression. Sygdommen kan være dødelig, og er årsag til mere end halvdelen af alle selvmord. Det er samtidig en sygdom, der kan medføre store sociale problemer f.eks. udstødelse fra arbejdsmarkedet og opløsning af familien.

Heldigvis kan mange lære at leve med lidel-

sen og forhindre, at den får helt så alvorlige konsekvenser. Men de fleste har behov for hjælp, hvis det skal lykkes. Et af de tiltag, der med stor succes har hjulpet let til moderat deprimerede, er de såkaldte depressionssko-ler. I depressionsskolen kommer den deprime-rede på skolebænken og lærer sin lidelse at kende. Det kan hjælpe ham til at forebygge tilbagefald. Resultaterne er imponerende. Del-tagerne får mindsket deres symptomer med op til 50% i løbet af bare fem skoledage, og mange fastholder deres arbejde.

Derfor foreslår Radikale Venstre, at der

oprettes depressionsskoler i kommunerne.

s k æ v e b o l i g e r o g s o c i a l e v i c e væ rt e r

Mere end 5.000 mennesker er hjemløse. Radikale Venstre vil den ufrivillige hjemløshed til livs. Hver tredje af de hjemløse er psykisk syg, og 3 ud af 4 hjemløse er misbrugere. Det er ikke problemer, der løses med et tag over hovedet, men det hjælper!

Hvis hjemsløse skal have en chance for at

slippe ud af deres misbrug eller psykiske

lidelse, skal de have et sted at bo, hvor

sociale viceværter kan hjælpe dem med at

trives.

Kommunerne har i snart 10 år kunnet få støtte til at opføre såkaldt skæve boliger. Men i en tid, hvor alle andre bygger samtaleba-deværelser og udekøkkener, bliver der kun opført 30 skæve boliger om året. Fortsætter det med den hastighed, har vi først boliger til alle hjemløse om rundt regnet 150 år. Det

ra

di

ka

le

ve

ns

tr

e

10

kræver altså politisk handling nu, hvis vi inden 2015 skal kunne tilbyde anstændige vilkår for landets hjemløse.

Derfor opfordrer Radikale Venstre regerin-

gen til at indkalde kommunerne til forplig-

tende drøftelser, der skal sikre, at der står

1.500 nye skæve boliger klar inden 2015.

c a s e :

I Rudersdal Kommune er psykiske lidelser den væsentligste årsag til sygemeldinger. Derfor har det lokale beskæftigelsesråd i samarbejde med PsykiatriFonden oprettet en Depressions-skole for voksne.

På Depressionsskolen får deltagerne basal viden om depression og helt konkret viden om, hvordan de kan tackle deres symptomer. Samtidig får deltagerne værktøjer, der hjælper dem til at beholde arbejdet eller hurtigere komme tilbage i arbejde igen.

Deltagerne på Depressionsskolen i Rudersdal Kommune:

”Jeg har fået mange ”aha”-oplevelser undervejs og har derved bedre forståelse for symptomerne, og så jeg kan reagere noget før.”

”Man får oplysninger om, hvordan man skal forholde sig til livet på arbejdsmarkedet, når man kommer i ar-bejde igen. Man føler, at man kan få hjælp, og så kan man godt håndtere at arbejde.”

”Jeg har været meget glad for at deltage i kurset. Det var rart at møde ligesindede og at få så mange hand-lingsorienterede redskaber til at håndtere fremtiden.”

”Jeg kan arbejde mere koncentreret uden at blive afbrudt af mine egne ”dumme tanker”.”

”Jeg stopper op, når jeg bliver stresset, og øver mig i det jeg skal gøre for at være i nuet.”

”Jeg er blevet bedre til at træde et skridt tilbage og sige fra, men føler alligevel, at jeg overkommer mere.”

Fra PsykiatriFonden og den samlende evaluering af Den arbejdsmarkedsorienterede Depressionsskole, februar 2008, Rudersdal Kommune.

fa k ta

Depression kan være en livstruende ·sygdom. 60 pct. af alle selvmordsof-re har en depression.

7 ud af 10 hjemløse er misbru- ·gere, og hver tredje har en psykisk sygdom.

Der er mere end 5.000 hjemløse i ·Danmark.

Hvert år bliver mere end 2.500 ·mennesker sat ud af deres lejlighed. Hver fjerde ender som hjemløs.

Der er 20.000 skizofrene i Dan- ·mark. 2.000 af dem vil ende med at begå selvmord.

Halvdelen af alle skizofrene er også ·misbrugere.

11

5 . a r b E j d S m a r k E d E t – E n St o l E l E g f o r vo k S n E

i 2 015 s k a l d e r væ r e :

1.500 færre mennesker, der får behov for ·at få tilkendt en førtidspension

20 pct. færre kontanthjælpsmodtagere, ·der har andre problemer end ledighed.

Mindre end 10 pct. forskel mellem dan- ·skere og nydanskeres erhvervsfrekvens. Det svarer til en halvering.

Mere end hver tiende dansker har ikke et arbejde. De er enten for syge eller mangler kvalifikationerne. Det samme gælder for mere end 4 ud af 10 indvandrere fra ikke vestlige lande. Med de tre 2015-mål, sætter vi kursen mod et arbejdsmarked med bedre plads til mennesker med forskellige udfordringer.

Hvis målene skal nås skal førtidspensions-systemet reformeres, og socialrådgiverne skal have mulighed for at tilbyde en hjælp, der er tilpasset den enkelte, og indsatsen skal være langt mere opsøgende. Derfor fremlægger Radikale Venstre nu 17 forslag, der tilsammen vil sikre, at vi når målene. Tre af dem kan du læse mere om her. De øvrige kan du se sidst i pjecen.

n y f ø r t i d s p e n s i o n : i ng e n s k a l o p g i v e s

Hvert år får 14.000 mennesker tilkendt en førtidspension. 1.400 er under 30 år. De kommer aldrig tilbage til arbejdsmarkedet. Psykisk sygdom er årsag til halvdelen af de nye førtidspensioner, selvom vi ved, at rigtigt mange psykiske lidelser kan behandles. En

førtidspension er hverken lykken for borgeren eller samfundet. De fleste af os vil gerne føle, at vi gør nytte. Og det kan være svært at bygge nye netværk op uden for arbejdsmar-kedet, særligt med en sårbar psyke. Derfor skal langt færre skubbes ud i en førtidspen-sion i 2015.

For at forebygge unødig førtidspensio-

nering, foreslår Radikale Venstre, at der

indføres en ny rehabiliteringsydelse.

Ideen er at give borgere, der kæmper med en psykisk lidelse, ro til at komme sig. Ydelsen er i modsætning til førtidspensionen tidsbegrænset, og borgeren skal modtage behandling. Når borgeren har modtaget ydelsen i 3 år, skal kommunen vurdere, om der er behov for et nyt behandlingsforløb. Kun hvis al væsentlig tvivl, om at borgeren aldrig kommer sig, er væk, kan han eller hun tilkendes en permanent førtidspension.

d e n s o c i a l e l o d s f o r h ø j e r o d d s e n e

En borger med en psykisk sygdom og et alkoholmisbrug får hurtigt fire forskellige sagsbehandlere. En skal hjælpe hende i arbejde, en skal udbetale kontanthjælp, en finder behandling og en tager sig af hendes børns situation. Hun bliver derfor hele tiden sendt rundt i systemet, og det er ekstremt stres-sende. Særligt for den skrøbelige borger, der i forvejen mangler tillid til systemet. For nogle betyder det, at psykiske symptomer forværres, for andre, at de giver op og derfor mister kontanthjælp og bolig.

Hvis de udsatte borgere skal nærme sig

arbejdsmarkedet skal de have tilknyttet en

fast kontaktperson.

Man kunne kalde det en social lods. Lodsen skal følge borgeren rundt i systemet, sikre at hun kommer til møderne, og kontakte hende hvis ingen hører fra hende. På den måde kan lodsen være med til at skabe et tiltrængt sikkerhedsnet under den udsatte borger. Borgeren møder samtidig et menneske, der bekymrer sig om hende og tror på hendes chancer. Hvis hun skal tilbage på arbejdsmar-kedet, er det en social lods, der skal til.

f ly t j o b c e n t r e n e i n d i g h e t t o e r n e o g b e b o e r n e u d på a r b e j d s m a r k e d e t

Et af 2015-målene er, at forskellen mellem danskeres og nydanskeres erhvervsfrekvens skal halveres. Her står jobcentrene over for en kæmpe udfordring. For selvom der måske kun er en enkelt kilometer fra ghettoen til jobcente-ret, nærmer den mentale afstand sig uendelig. For jobcenteret er måske det sidste sted, en førstegenerationsindvandrer, der ikke har fået velfærdsstaten ind med modermælken, leder efter arbejde. I ghettoen er arbejde noget man får gennem nogen, man kender. Og hvis man ikke lige kender nogen, ja så får man ikke et arbejde. Derfor fastholdes etniske minoriteter på kontanthjælp alt, alt for længe.

Hvis vi skal nå målet om at halvere forskellen mellem danskeres og nydanskeres erhvervs-frekvens, skal afstanden mellem ghetto og jobcenter fjernes.

ra

di

ka

le

ve

ns

tr

e

12

Derfor foreslår Radikale Venstre, at jobcen-

trene flytter ind i ghettoerne.

Gennem en opsøgende indsats skal medar-bejderne skabe et tillidsforhold til beboerne og hjælpe dem i arbejde. Samtidig skal de stå klar med hjælp til praktiske problemer, der forhindrer beboeren i at få et arbejde. Det kan være en enlig kvinde, der har behov for en vuggestueplads, eller en handicappet mand, der har behov for hjælpemidler. De mange hjemmegående kvinder, der i dag ikke har ret til uddannelse og jobtræning, skal også opsøges med tilbud, der kan bringe dem i arbejde. På den måde vil de mobile jobcentre også være med til at bane vejen for større ligestilling i ghettoerne.

c a s e :

I Slagelse har man allerede høstet værdifulde erfaringer med at flytte jobcentrene ind i ghetto-erne. Jobcenter Slagelse flyttede sidste år en jobenhed ud i en lejlighed på Jacob Dampesvej i Slagelse Nordby.

Jobenhedens opgave er at opsøge borgere med udenlandsk baggrund, som har været på kontanthjælp i lang tid, for at hjælpe dem i arbejde. Formålet er at bryde den livsstil, at man ikke behøver at arbejde, men kan sove længe og mødes om formiddagen eller bruge dagen på at passe hjem og børn.

Aysha er en af de første borgere, som holdet har hjulpet i arbejde. Hun er 38 år og fra Tyrkiet og har netop fået fast arbejde med rengøring. Hun er glad for det og vellidt på sit arbejde. Hun er dog endnu ikke på fuld tid, for hun har aldrig før haft et job i de mere end ti år, hun har boet i Danmark.

Og det kan lade sig gøre. Aysha er ikke den eneste, der har fået fast arbejde. Jobenheden på Jacob Dampes vej begyndte i august med 20 borgere. Af dem er fire kommet i arbejde og to er ude af kontanthjælp på anden måde. En stor del af de øvrige er på vej. Men de skal hjælpes.

”I den arbejdskultur, de kommer fra, er det ikke almindeligt, at man selv går ud og opsøger arbejde. Der skal man hjælpes ind af nogen, man kender. Og det er det, vi gør,” siger Henrik Christensen, der er daglig leder af projektet.

Og de får det bedre. Da medarbejderne på Jacob Dampe-svej mødte Aysha første gang for et halvt år siden, var hun psykisk ude af balance og brød hele tiden i gråd. Hun fik hjælp af en psykolog og kom i arbejdspraktik. Nu har hun arbejde og er glad og tror på sig selv.

”Vi skaffer arbejdskraft, men det er kun den ene del. Vi skaber også gladere mennesker og vi skaber gode rollemodeller for børn og for naboer, så vi kan bryde den negative ghetto-habitus,” siger Niels Hilker, integrationskoordinator i Jobcenter Slagelse.

- Initiativet i Slagelse er en del af det fælles DA-, KL- og LO-projekt Virksom-hedsrettet Integration Projekt 2. www.vip2.dk

fa k ta

1 ud af 10 i den arbejdsdygtige ·alder er dømt ude. De er på syge-dagpenge, førtidspension eller er ikke arbejdsmarkedsparate kontant-hjælpsmodtagere.

1 ud af 4 indvandrere fra ikke- ·vestlige lande står uden for arbejds-styrken.

80 pct. af depressioner kan behand- ·les, og mange psykiske lidelser er ikke permanente. Alligevel får hver anden nye førtidspensionist pension på baggrund af en psykisk lidelse.

I 2006 fik 1.400 personer under ·30 år tilkendt førtidspension.

150.000 mennesker er hver dag ·fraværende pga. sygdom.

En tredjedel af det samlede sygefra- ·vær skyldes psykiske lidelser.

13

6 . b E k æ m p k r i m i na l i t E t – i k k E d E k r i m i n E l l E

i n d e n å r 2 015 s k a l v i :

halvere tilbagefaldet til kriminalitet ·

sikre, at 4 ud af 5 af de indsatte er i gang ·med en uddannelse, og at 3 ud af 4 er i arbejde to år efter løsladelsen

sørge for, at alle børn af indsatte kan be- ·vare en jævnlig kontakt med den indsatte far eller mor

Det er ambitiøse, men også realistiske mål-sætninger. Skal vi nå dem, kræver det mod til at gå helt nye veje. Vi skal vide mere om straf og turde afprøve alternative strafformer, vi skal satse på reintegration og på, at de indsattes børn skal have langt bedre forhold. Men så er der til gengæld også masser af gulerødder. Tænk, hvis vi i 2015 kan sikre, at 3.500 færre borgere udsættes for grov kriminalitet? Og tænk, hvis børn i 2015 ikke længere bliver straffet for deres forældres forbrydelser?

Radikale Venstre fremlægger 27 forslag, der tilsammen skal sikre, at vi når disse mål i 2015. Den fulde liste kan ses bagerst i pjecen, men her vil vi gerne fremhæve tre.

u d da n f æ ng s e l s f u n k t i -o næ r e r n e s a m m e s t e d s o m s o c i a l r å d g i v e r n e

Står det til Radikale Venstre skal viden om straf og reintegration bane vejen for, at vi får færre gengangere i de danske fængsler. Hvis både Folketinget og Kriminalforsorgen base-rer indsatsen på nationale og internationale

forskningsresultater kan et fængselsophold nemlig hjælpe den indsatte til at leve et liv uden kriminalitet og mindske antallet af ofre.

Fængselsfunktionærerne, der har den dag-lige kontakt med de indsatte, skal spille en hovedrolle. Men i dag, hvor uddannelsen til fængselsfunktionær primært består i side-mandsoplæring, har de ganske simpelt ikke den nødvendige viden og de relevante kvali-fikationer. Samtidig bedømmes de uddannel-sessøgende af deres ældre kollegaer, hvilket skaber meget uhensigtsmæssige hierarkier i fængslerne, der ikke fremmer fagligheden.

På den baggrund foreslår Radikale Ven-

stre, at uddannelsen omlægges. Fremover

skal fængselsfunktionærer sammen med

socialrådgiverne uddannes på professions-

højskolerne.

Arbejdet er nemlig først og fremmest en kæmpe socialpolitisk udfordring, og den op-gave kræver viden og engagement. En mere åben uddannelse vil ikke blot kunne give dem disse redskaber, den vil også gøre det lettere at tiltrække engagerede medarbejdere, fordi den giver fængselsfunktionærerne alternative karrieremuligheder.

visk straffeattesterne rene

Når en indsat løslades, bør vi gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at han hurtigt får en bolig, tilknytning til arbejdsmarkedet eller kommer i uddannelse. Vi ved nemlig, at det kan for-hindre, at han begår ny kriminalitet. Alligevel gøres der stort set intet, og resultatet er, at

50 pct. af de unge, der har siddet mere end 6 måneder i fængsel, ikke er i arbejde 5 år efter løsladelsen.

Meget skal ændres, men vi kunne tage et

vigtigt skridt ved bare at viske straffeatte-

sterne rene efter 1 år.

Arbejdsgiverne er nemlig blevet mere tilbageholdne med at ansætte personer, der tidligere har begået kriminalitet. Straffeat-testerne medvirker dermed til at marginalisere tidligere kriminelle og til at fastholde dem i kriminalitet. I sidste ende betyder det, at flere bliver ofre for kriminalitet. Forslaget gælder ikke de såkaldte børneattester, der bl.a. sikrer, at tidligere pædofilidømte ikke får arbejde i en børnehave, ligesom politiet fortsat vil have adgang til oplysninger om tidligere domme.

l ad enlige forsørgere afsone med elektronisk fodl ænke

Når dommen er afsagt, er det ikke den kriminelle, der har fået den hårdeste straf. Det er hans eller hendes børn. Det svigt, et barn oplever, når forældrene kommer i fængsel, har vidtrækkende konsekvenser. Barnet vil ofte være plaget af depression, angst og skyldfø-lelse, og det påvirker bl.a. skolegangen. Og når børnene bliver ældre har de tre gange så stor risiko for selv at ende i fængsel som andre. Der er altså gode grunde til at lade børnenes behov spille en afgørende rolle i alle beslutninger om straf.

Børn af eneforsørgere er i den sammenhæng ekstremt udsatte. De bliver typisk anbragt på

ra

di

ka

le

ve

ns

tr

e

14

15

en døgninstitution under forældrenes fæng-selsophold og mister altså ikke bare deres forælder, men også deres hjem, kammerater og børnehave eller skole. Derfor mener Radikale Venstre, at eneforsørgere skal have bedre muligheder for at afsone med elektro-nisk fodlænke. I dag er det kun indsatte, der afsoner en dom på tre måneder eller mindre, der har den mulighed.

Radikale Venstre foreslår derfor, at ene-

forsørgere får mulighed for at afsone med

elektronisk fodlænke ved længerevarende

domme. Forslaget vil give en lille gruppe

ekstremt udsatte børn mulighed for at

opretholde et lidt mere normalt liv. Den

chance skylder vi dem, når løsningen skøn-

nes at være til fordel for barnet.

c a s e :

Patrick på 13 år glemmer aldrig den dag for tre år siden, hvor hans far kom i fængsel.

”Jeg blev meget ked af, at han skulle i fængsel, også sur og meget skuffet over ham,” fortæller Patrick, der samtidig havde alle mulige spørgsmål til sin far: ”Hvor-for skal du i fængsel, og hvornår kommer du hjem til mor og mig igen?”

Spørgsmålene kunne han dog ikke få besvaret, fordi faren sad varetægtsfængslet, og Patrick ikke måtte besøge ham.

”Første gang vi var på besøg var efter halvanden må-ned. Det var et overvåget besøg, og vi sad i et næsten tomt rum på Politigården.”

Patrick måtte heller ikke tale i telefon med sin far, og de måtte ikke maile hinanden.

Men det har været godt, siden Patricks far – efter ophold både i Vestre og Vridsløselille Fæng-sel - kom i et åbent fængsel, hvor Patrick kunne komme på besøg mange gange om ugen og spille både fodbold, badminton og bordtennis med sin far.

”Det var meget pænere, og der var dejligere at være, end i de andre fængsler, der havde tremmer og ingen steder at lege.”

Siden da har Patrick ikke tænkt så meget over det hele, og selvom han har været meget ked af det, og det har været hårdt, er han ved godt mod.

”Man skal ud med følelserne og fortælle sine forældre, at man er ked af det, det tror jeg egentlig også, at min far var glad for,” siger Patrick.

Patrick er tilknyttet Balance i frihed, der er et netværk af fri-villige, som støtter pårørende til nuværende og tidligere indsatte.

fa k ta

Der er ca. 4.000 indsatte i danske ·fængsler.

1 ud af 4 indsatte er varetægts- ·fængslet, og ikke dømt skyldig.

60 pct. af de indsatte har været i ·fængsel før.

Mere end hver tiende indsatte har ·ikke gennemført folkeskolen.

4 ud af 100 børn oplever, at den ·ene af deres forældre bliver fængslet.

Tidligere anbragte børn sigtes 4 ·gange så ofte for simpel vold som andre.

2-3 år efter løsladelsen er kun 4 ud ·af 10 kommet i arbejde igen.

ra

di

ka

le

ve

ns

tr

e

16

På de foregående sider har vi præsenteret en lang række mål, forslag og tiltag, som Radikale Venstre har indsamlet fra eksper-ter, organisationer og gennem debat med vore medlemmer og andre interesserede.

Vi har haft dialogmøder med relevante eksperter. Vi har besøgt løfterige institutioner og organisationer. Vi har mødtes med frivil-lige organisationer. Vi har haft drøftelser i partiets bagland og på medlemsmøder. Og vi har udviklet planen i fuld åbenhed på vores netværkssite: www.radikale.net.

Radikale Venstre vil gerne takke alle de meget vidende mennesker, eksperter og praktikere, der som rigtige fagfolk med engage-ment og ukuelighed har delagtiggjort os i deres viden og erfaringer. Det har været et meget givende forløb, som i sagens natur aldrig får ende.

Der er fortsat brug for dialog og erfaringsudveksling, og der er brug for mere forskning. Og formentlig er der brug for præcise-ringer af rettigheder og andet i forskellige love.

Det er vores håb, at kommunernes medarbejdere og de kommunale folkevalgte vil tage fat på prioriteringen af de løsninger, som sårbare og udsatte børn og unge og voksne har brug for, og som kommunerne entydigt har ansvaret for. Vi vil aktivt opsøge en dialog herom med kommunalpolitikere, fagfolk, organisationer, frivillige og andre interesserede.

Endvidere vil vi tage forskellige initiativer og stille forslag om relevante prioriteringer i Folketinget. Det drejer sig både om kon-krete indsatser og forsøg – og om relevante lovgivningsmæssige ændringer, som kan fremme de mål, vi har sat os.

En social 2015-plan vil ikke løse alle socialpolitiske udfordringer. Der er fortsat brug for, at både det offentlige og de frivillige organisationer udvikler indsatsen for de sårbare og udsatte.

Den Sociale 2015-plan kan – hvis målene nås - skabe et mere rummeligt Danmark. Men det kræver at indsatsen prioriteres. I den kommende tid vil vi derfor også forsøge at skabe debat om viljen til prioritering.

Radikale Venstre inviterer derfor alle til fortsat at dele deres erfaringer, synspunkter og forslag med os på www.radikale.net.

Radikale Venstres folketingsgruppe, august 2008

10 9 g ru n d E t i l h å b f o r S å r b a r E o g u d S at t E m E n n E S k E r

s a m l e t f o r s l ag s l i s t e på s o c i a l 2 015 - p l a n e n s i d e 17, 18 , 19

17

1. Sagsbehandlere skal i mesterlære: Sagsbehandlere på børneområdet skal afslutte deres uddannelse i et mesterlæ-reforløb efter den model, der kendes fra bl.a. advokater.

2. Loft over sagsantallet: Behandlingen af børnesager kræver en høj faglighed. Derfor skal der være en øvre grænse for, hvor mange sager en sagsbehandler kan have.

3. Rådgivning i svære børnesager: Der oprettes rådgivningsnetværk i alle regio-ner, som skal hjælpe kommunen med sagsbehandling i konkrete sager.

4. Politikerpraktik: Politikere skal opleve, hvilke problemer sagsbehandlerne har i praksis. Derfor skal de tilbydes praktik i kommunale socialforvaltninger.

5. Et socialt og fagligt netværk til første-gangsforældre: Familiegrupper skal sikre, at udsatte familier opdages tidligt og får vejledning om, hvor de kan henvende sig med problemer.

6. Sociale nøglepersoner på skolerne: På alle skoler skal ansvaret for skolens indsats over for udsatte børn forankres hos en nøgleperson.

7. Socialrådgiverne skal tilknyttes skolerne: Socialrådgiveren skal have fast træffetid på skolen.

8. Ytringspligt: En kampagne skal sætte fokus på, hvad den enkelte borger og kommunen kan gøre, når det opdages, at et barn svigtes.

9. Klare regler om tavshedspligt: Reglerne om tavshedspligt forenkles, så anvendel-sen lettes.

10. Forældre skal samarbejde: Forældre får pligt til at samarbejde med kommunen om udsatte børn. Kommunerne skal sikre, at samarbejdet igangsættes.

11. Sikring af børns retssikkerhed: Ved gentagne uafhængige indberetninger

om et barn, forpligtes kommunen til at undersøge barnets forhold, uanset om forældrene samtykker.

12. Civilsamfundet skal opspore udsatte mødre: Staten skal anerkende og støtte frivillige organisationer, der kan hjælpe udsatte kvinder med myndighedskontakt.

13. ”Børnehus”: I hver kommune skal der oprettes et ”børnehus”, som skal tilbyde udsatte børn og unge gratis og anonym hjælp med deres problemer.

14. Åbent hus hos psykologen: Truede børn skal let kunne henvende sig til psykologen. Derfor skal skolepsykologen en gang om ugen åbne for børn uden henvisning eller aftale.

15. Anbragte børn har brug for stabi-litet: Der bør åbnes mere op for varige anbringelser, såsom åben adoption og permanent ophold hos plejefamilie.

16. Incitament til handling: En ny budgetga-ranti skal sikre, at kommunerne ikke sætter økonomien over hjælpen til de udsatte børn.

17. Mere end blot pasning: Fleksible normeringer skal gøre det lettere for institutionerne at give de udsatte børn det bad eller den tur i svømmehallen, forældrene ikke giver dem.

18. Omgivelserne skal samarbejde om børn, som har været på krisecenter: Når kommunerne tilbyder barnet hjælp, skal personalet i barnets daginstitution eller skole inddrages.

19. Frivillige organisationer kan noget: Der skal afsættes midler til forsøg med erfaringsudveksling mellem organisatio-nerne og kommunen.

20. Sunde institutioner: Udsatte børn har også brug for sunde vaner. Vi vil tilbyde alle børn et sundt og økologisk måltid mad om dagen. Måltidet er gratis for alle med friplads.

21. Praksisforskning på profes-sionshøjskolerne: Pædagoger, lærere og sygeplejersker skal have uddannelser, der er base-ret på praksisforskning.

22. Efteruddannelse i at fore-bygge selvmord: Fagpersoner med kontakt til unge, som forsø-ger selvmord, skal have tilbud om kurser i opsporing og hjælp til unge med psykiske lidelser.

23. Smertestillende medicin på recept: Begrænsninger i adgangen til håndkøbsme-dicin forebygger, derfor skal smertestillende medicin være receptpligtigt for unge under 25 år.

24. Unge, der forsøger selvmord, skal hjælpes: Tilbud om daglig kontakt, hjælp til at strukturere hverdagen og til at opsøge behandling skal forhin-dre nye selvmordsforsøg.

25. Gratis psykologbistand: Unge, der har forsøgt selv-mord, skal have tilbudt gratis psykologbistand.

26. Efteruddannelse af de frivil-lige organisationer: Personalet på de frivillige hjælpelinjer skal sikres efteruddannelse i kontak-ten med meget udsatte unge.

27. Fokus på kærestevold: Problemer med vold i parfor-holdet skal indgå i fag som samfundsfag. Der skal skabes rum for at diskutere ligestilling og relationer mellem kærester.

28. En kreativ kommunal ind-sats: Kommunernes indsats skal styrkes gennem større fleksibili-tet på refusionsområdet.

29. SSP for ensomme unge: Et SSF-samarbejde mellem skole, socialforvaltning og frivillige foreninger, skal sikre opsporing af og hjælp til ensomme unge.

30. Psykiatribussen på tur: Psykiatribusser skal oplyse folkeskoleelever om, hvordan de håndterer egen og andres psykiske lidelse.

31. Udsatte unge er ikke svagt begavede: Elever med emo-tionelle problemer skal sikres fagligt relevante placeringer, når de får specialundervisning.

32. Smidige overgange: Overgangen mellem uddannel-ser og mellem uddannelse og arbejdsmarked kan være svær. Samarbejdsaftaler skal sikre, at ingen tabes på gulvet.

33. Personlige problemer må ikke føre til frafald: Der skal knyttes psykologer til alle ung-domsuddannelser.

34. Et godt lærer-elev-forhold på erhvervsuddannelserne: Stærke pædagogiske kompe-tencer, skal fastholde eleverne. Alle lærere skal derfor have pædagogisk grundkursus.

35. Visse ting tager tid: Det kan tage tid at vælge uddan-nelse. Derfor skal produktions-skolerne have mulighed for at lave længerevarende tilbud, som skal gøre de unge uddan-nelsesparate.

36. Sport og lektielæsning til alle unge: Vi opfordrer kommu-nerne til at etablere fritidstilbud til alle 10 til 14-årige.

1. u d s at t e b ø r n 2 . u d s at t e u ng e

ra

di

ka

le

ve

ns

tr

e

18

3 . u dv i k l i ng s h æ m m e d e o g m e n n e s k e r m e d s æ r l i g e b e h ov

37. Undervisning livet igennem: Udviklingshæmmede og mennesker med sær-lige behov skal have tilbud om undervisning af samme standard som andre.

38. Ungdomsuddannelsen skal tilpasses den enkelte: Målgruppen skal have mulighed for en ungdomsuddannelse tilrettelagt ud fra den enkeltes forudsætnin-ger.

39. Erhvervsrettede uddannelser for udviklingshæmmede og mennesker med særlige behov: De skal kunne opnå erhvervsrettede kompetencer.

40. Adgang til almindelige arbejdspladser: Målgruppen skal have mulighed for at arbejde på almindelige arbejdspladser, evt. med jobcoach eller på beskyttede værksteder.

41. Socioøkonomiske virksomheder: Udviklingshæmmede og mennesker med særlige behov skal have støtte til at etablere virksomheder, som de selv har hovedansvaret for.

42. Selvstændige boliger: Udviklingshæmmede og mennesker med særlige behov skal have tilbud om en selvstændig bolig.

43. Bedre transportmuligheder: Udviklingshæmmede og mennesker med sær-lige behov skal have mulighed for adgang til transport.

44. Relevant og tilgængelig information: Udviklingshæmmede og mennesker med særlige behov skal tilbydes ajourførte og tilgængelige oplysninger om de tilbud, de kan benytte.

45. Information i det offentlige rum: Flere informationer i det offentlige rum skal illustreres med billeder eller piktogrammer.

46. Selvhjulpenhed og integration i samfundet: Der skal iværksættes forsøgs- og udviklingsarbejde for at øge målgruppens selvhjulpenhed.

47. Hjælpemidler efter behov: Udviklingshæmmede og mennesker med sær-lige behov skal have tilbud om hjælpemidler.

48. En uvildig kontaktperson: Udviklingshæmmede og mennesker med særlige behov skal have en uvildig kontaktperson, som kan fungere som deres talerør i forhold til personalet og de sociale myndigheder.

49. Dygtige medarbejdere: Uddannelse og videreuddannelse udvikles af og mellem de medarbejdere, der arbejder med forskellige handicapgrupper.

50. Overbygningsuddannelse i arbejdet med udviklingshæmmede og men-nesker med særlige behov: Pædagog- og social og sundheds-medhjælperud-dannelsen suppleres med en overbygningsuddanne lse for medarbejdere der arbejder med målgruppen.

51. Lederuddannelse: Ledere af institutioner skal have tilbud om lederefteruddan-nelse.

52. Pårørendekurser: Tilbud om kurser til pårørende til udviklingshæmmede og mennesker med særlige behov.

4 . vo k s n e m e d p s y k i s k e p r o b l e m e r

53. Væk med fordommene: Regeringen skal løbende undersøge befolkningens holdninger til psykiske lidelser og sørge for, at fordommene bekæmpes.

54. Forebyggelse i kommunen: Vi opfordrer regeringen til at lave en redegørelse over den forebyggende indsats i kommunerne med henblik på at vurdere, om den skal styrkes.

55. Uddannelse i udsatte voksnes problemer: Der skal op-rettes en uddannelse på professionshøjskolerne, som retter sig mod udsatte voksne.

56. Opkvalificering af lægerne: Praktiserende læger skal have tilbudt supervision fra de psykiatriske afdelinger, når de har sindslidende patienter i behandling.

57. Ligestilling af psykisk og fysisk sygdom: Der bør gælde samme behandlingsgaranti på det psykiatriske og det somatiske område.

58. Psykologhjælp tildeles efter behov: Den praktiserende læge skal kunne henvise til psykologbistand uanset diag-nose.

59. Meningsfuld aktivering: Socialrådgivere skal kunne dispensere fra kravene om aktivering for psykiske syge kontanthjælpsmodtagere.

60. Psykiske lidelser på arbejdspladsen: Jobcentre skal tilbyde arbejdsgivere hjælp til håndtering af psykisk syge medarbejdere.

61. Færre udsættelser: Kommunerne opfordres til at give le-jere, som risikerer udsættelse pga. en psykisk lidelse, tilbud, som kan holde dem i boligen, f.eks. en kontaktperson.

62. Flere skæve boliger: Regeringen opfordres til at ind-kalde kommunerne til en forpligtende drøftelse om, hvordan vi sikrer, at der inden 2015 er bygget yderligere 1.500 såkaldt skæve boliger.

63. Depressionsskoler: Vi opfordrer alle kommuner til at oprette depressionsskolehold.

64. Inddragelse af de pårørende: De psykiatriske afdelin-ger forpligtes til at tilbyde pårørendegrupper eller undervis-ning af pårørende.

65. Selvhjælpsgrupper for psykisk syge og pårørende: Vi vil arbejde for, at der er tilgængelige tilbud landet over, også i yderområderne.

19

66. Nyt Beskæftigelsespolitisk Råd: Etableres efter samme principper som Det Økonomi-ske Råd.

67. Større viden om udsatte: Der afsættes midler til kvalitativ forskning i førtidspensionisters og langvarige kontanthjælps-modtageres livsvilkår.

68. Afbureaukratisering af jobcentrene: Stramme regler skal erstattes af tillid til sagsbe-handlerne og deres faglighed.

69. Social lods til udsatte bor-gere: Skal sikre sammenhæng i indsatsen over for udsatte borgere.

70. Ret til tilbud fra jobcen-trene for hjemmegående: Selvforsørgende hører ofte til dem, der er længst fra arbejds-markedet.

71. Et aktivt liv for førtidspen-sionister: Førtidspensionister skal have ret til at modtage tilbud fra jobcentrene, samt tilbud om f.eks. psykologhjælp og netværks-aktiviteter.

72. Et opgør med passive ydel-ser: For at forebygge unødig førtidspensionering foreslår Ra-dikale Venstre, at der indføres en ny rehabiliteringsydelse.

73. Mindre stress i stat og kommuner: En tillidsreform skal afskaffe regeltyranniet og sikre bedre arbejdsvilkår i den offentlige sektor.

74. Bedre rammer for god ledelse i det offentlige: Et udvik-lingsprogram skal kortlægge de ledelsesmæssige udfordringer.

75. Mangfoldighedsledelse: Offentlige arbejdspladser skal forpligtes til at lave en hand-lingsplan med målsætninger for udviklingen i sammensæt-ningen af medarbejdere.

76. Sociale klausuler: Stat, regioner og kommuner skal forpligtes til at benytte sociale klausuler ved større udbud for at fremme mangfoldighedsle-delse i det private.

77. Jobcentrene ud i ghettoen: Så medarbejderne kan lave opsøgende arbejde.

78. Ghettoen skal på museum inden 2015: Som et led i Radikale Venstres ghettoafvik-lingsplan, skal der nedsættes et nationalt videnscenter for praktisk integration.

79. Bedre danskundervisning: Den treårige tidsbegrænsning på statsstøtte til danskuddan-nelse ophæves.

80. Mentorer: Medarbejdere i private virksomheder som mentorer for udsatte borgere.

81. Virksomhedsafklaring: Hver enkelt virksomhed opfordres til at aftale med kommunen, hvordan de kan bidrage til det rummelige arbejdsmarked.

82. Socialøkonomiske virksomheder – et alternativt arbejdsmarked for førtidspensi-onister: Kommunerne bør støtte non-profit virksomheder ved at aftage deres serviceydelser eller ved at støtte oprettelsen af sådanne projekter.

83. Fængselsfunktionærer skal uddannes på professionshøjsko-lerne: Der oprettes en linje på so-cialrådgiveruddannelsen, der skal uddanne fængselsfunktionærer.

84. Vi skal være klogere på straf-fens effekt: Der afsættes midler til forskning i effekterne af forskellige strafformer.

85. Afsoningsplan efter 7 dage: Planen skal sikre, at den indsattes behandlingsbehov og beskæfti-gelsesmuligheder afdækkes, og at der arbejdes hen imod ordinær beskæftigelse.

86. Styrket studievejledning i fængslerne: Alle indsatte mødes med en studievejleder i løbet af den første uge.

87. Jobcentrene ind i fængslerne: De indsatte skal vide, hvordan de kan kvalificere sig til arbejdsmar-kedet under fængselsopholdet.

88. Uddannelsesgaranti for ind-satte: Garantien skal sikre, at alle indsatte kan følge grundskolen, en ungdomsuddannelse eller en kompetencegivende uddannelse.

89. Undervisningsfaciliteter: Alle fængsler skal have indrettet undervisningslokaler og tilbyde de indsatte de nødvendige faciliteter til at følge en uddannelse.

90. Erhvervsskolerne ind i fængslerne: Indsatte skal tilbydes ledsaget udgang, hvis de ønsker at følge en uddannelse uden for murerne.

91. Bedre skole på sikrede institutioner: Kommunen forpligtes til at tilbyde unge på sikrede institutioner undervisning, også selvom de er over den undervis-ningspligtige alder.

92. Screening for psykiske lidelser: Alle indsatte i fængslerne skal screenes og tilbydes relevant behandling.

93. Fængslerne skal åbnes mod omverdenen: Der afsættes midler til forsøg med fængsler, som integrerer lokalsamfundet.

94. Udslusning forhindrer tilba-gefald: Der skal etableres 500 nye udslusningspladser inden år 2015.

95. Bedre indretning og place-ring: Vi vil afsætte midler til for-bedring af eksisterende fængsler og bygning af nye åbne fængsler nær København.

96. Nedslidte lukkede fængsler skal renoveres: Der skal afsættes midler fra regeringens kvalitets-fond til at renovere fængslerne.

97. Isolationsfængsling i grupper: Der skabes mulighed for, at små grupper af unge kan afsone sammen.

98. Ingen må løslades til gaden: Kommunerne skal forpligtes til at hjælpe med at finde en bolig til indsatte, der løslades.

99. Fra kontrol til hjælp: Når indsatte løslades, skal de tilbydes en intensiv indsats i kommunernes jobcentre og ikke som nu kontrol hos Kriminalforsorgen.

100. Rettelak til straffeattesterne: Straffeattesterne skal viskes rene efter 1 år. Dette gælder ikke alle domme, for eksempel ikke domme for pædofili.

101. Tidligere indsatte skal forebygge kriminalitet: Der skal afsættes midler til forsøg med at uddanne tidligere indsatte som

forebyggende gadeplansmedar-bejdere.

102. Indsattes børn skal ikke også straffes: Kommunerne skal forpligtes til at yde psykologbi-stand til indsattes børn, f.eks. i form af samtalegrupper.

103. Indsat, men stadig forælder: Der skal udarbejdes en besøgs-plan i løbet af en uge.

104. Varetægtsfængsling er ikke altid kortvarig: Derfor bør vare-tægtsfængslede med børn have mindst de samme besøgsrettighe-der som andre indsatte i landets fængsler

105. Minimumsstandarder for besøgsfaciliteter: Fængsler og arresthuse skal som minimum ga-rantere særskilte besøgsfaciliteter for børnefamilier med mulighed for leg.

106. Kontakt til omverdenen: Forsøg med at give indsatte med børn adgang til Internet og mobil-telefoni skal vise om adgangen til kommunikation er for restriktiv.

107. Enlige forsørgere i fodlænke: Enlige forsørgere, der opfylder de øvrige betingelser, skal kunne tilbydes afsoning med elektronisk fodlænke ved straffe på op til 6 måneder.

108. Varetægtsfængslede skal ikke behandles dårligere end andre: De skal minimum have samme forhold som andre indsatte mht. celler og besøgsfaci-liteter for børn.

109. Ikke alle varetægtsfængs-lede er skyldige: Derfor skal der være et 6-månedersloft over, hvor længe man kan være i varetægt. Det beskytter også deres børn.

6 . k r i m i n e l l e5. voksne på kanten af arbejdsmarkedet

ra

di

ka

le

ve

ns

tr

e

2 0

E n S o c i a l 2 015 - p l a n

- 10 9 g ru n d E t i l h å b f o r

S å r b a r E o g u d S at t E m E n n E S k E r

r a d i k a l E . d k

ra

di

ka

le

ve

ns

tr

e

væ r m E d i d E b at t E n på r a d i k a l E . n E t