P-NYT uddeles til efterlønnere, tressere, yngre og ældre pensionister i den gamle Karup Kommune

19. årgang Nr. 4

Glædelig Jul og Godt Nytår

P-NYT

Udvidet julenummer

Ønsker alle læsere

2

Redaktionens postadresse: P-NYT, Dagcentret Parkallé 2, Frederiks, 7470 Karup J.

Husk venligst at oplyse afsender.

Sektion 1: Side 3 Juletræets historie Side 5 Havredal kro Side 9 Dejlige Portugal Side 10 Julens takt og tone Side 12 Seniorklubben i Horsens

Side 32 For 100 år siden Side 38 Med Brugerrådet K-K på

Rhodos Sektion 2 (side 17-28): Programhæfte

Oplag: P-NYT udsendes 4 gange årligt til 1376 modtagere (pr. sep 2011). Til 87 mod-tagere sendes bladet pr. post; til de øvrige 1289 fordeles bladet direkte i postkassen af et korps af frivillige omdelere. Deadline: P-NYT udkommer marts, juni, september, december. Frist for indlevering af materiale er: 1. februar, 1. maj , 1. august og 1. november

Redaktion: Bente Larsen (kasserer, ansvh.) 8666 1623 bentekjeld@webspeed.dk Jørgen Poulsen (mødeleder) 8666 1732 bogjpoulsen@privat.dk Erling Jensen (annoncer) 8666 1379 anjaotto@webspeed.dk Kurt Hald (foreningsnyt, omdelere) 2484 5207 khald@post3.tele.dk Gurli Stoldt (sekretær) 2423 5575 gurlistoldt@webspeed.dk Lis Linde 8666 1585 Arne Christensen (redigering) 2141 9886 abchris@mail.dk

Fredags Cafe på Dagcentret

3

Juletræets historie

I den førkristne tid havde folkestam-mer hellige lunde og træer, hvor de ofrede til guderne. Disse træer var oftest eg og ask. De dannede forbin-delsen mellem den himmelske og den jordiske sfære. De samme forestillinger findes idet Gamle Testamente i de to hel-ligtræer: kundskabens og livets træ. I det 15. og 16. århundrede begyndte de tyske håndværkerlaug at afholde juletræsfest med et pyntet gran-træ op i deres laugshuse. Træet stod til Hellig Tre Konger, hvor medlem-mernes børn så fik lov til at tage de smågaver, der hang på træets gre-ne. Private har sandsynligvis også haft juletræ, for der fandtes love som for-bød, at man blot gik ud i skoven og huggede et træ om til jul. Nogle ste-der fandtes endda trævagter som kontrollerede, at kun de, der havde lov, huggede juletræer om. I 1600-tallets Strasbourg var private træer pyntet med glimmersager, papirro-ser, sukkersager og dukker. I 1605 skrev en ubekendt forfatter fra det sydlige Tyskland om skikken med at sætte grantræer i stuerne juleaften pyntet med roser, der er klippet af farvet papir, æbler, obla-ter, flitterguld og sukker. Skikken bredte sig langsomt, og fra det 17. århundrede strålede pyn-tede træer ved julefestlighederne i Strasbourg.

Juletræets korte historie i Danmark. I Danmark kan det første juletræ fø-res tilbage til julen 1808, hvor grevin-de Wilhelmine Holstein fra Holstein-borg gods ved Skælskør tændtes lys på et grantræ. I København blev det første træ tændt i 1811 i Ny Kongensgade hos den unge doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres lille søn Orla på 1 1/2 år. Københavnerne var forberedte på, at noget usædvanligt var i gære, idet man et par dage forinden havde bå-ret et stort grantræ inden for i stuen. Juleaftenen ved 17-tiden kunne nys-gerrige københavnere konstatere, at Lehmanns havde stillet træet op inde i stuen og sat tændte lys på grenene. Martin Lehmann var præstesøn fra Holsten, og har formodentlig kendt juletræsskikken fra sin egen barn-dom. Ifølge en anden tradition var det hans yngre kollega og lands-mand Johann Wolfhagen, der på sin bolig Gammel Strand 42 allerede i 1804 tændte byens første juletræ. Begge var jurister og kendte hinan-den fra universitetet i Kiel. Begge arbejdede for regeringen på Slots-holmen. Der gik kun ganske få år før det bed-re borgerskab i København havde taget skikken til sig. Grundtvig var imod juletræet I løbet af 1800-tallets første årtier begyndte træet at blive almindeligt,

4

ikke mindst hos præster og lærere, der ikke ville stå tilbage for de kø-benhavnske borgerhjem. Nogle af de første provinsjuletræer vakte betydeligt røre, da lærer Jur-gensen i Kolding tændte sit træ i 1822, kom folk styrtende fordi de troede, at der var ildebrand. Det var ikke alle, der brød sig om den nye idé. Grundtvig, der jo er op-hav til mange af vore julesalmer, mente, at det var "udtryk for en ud-vandet kristendom", og at det burde "med rod oprykkes". Sådan skrev han i tidsskriftet "Dannevirke" i 1817. Allerede seks år efter havde han tilsyneladende overgivet sig, og mente nu, at træet er sendt fra Gud og derfor acceptabelt. Træerne hav-de også vundet ind i mange af hans kollegaers hjem. Ingemann var fx meget betaget af træet, som han før-ste gang så ved en julefest hos sin forlovede i 1815.

Juletræer af grønkål Det varede en del år, før juletræs-skikken slog bredt igennem. Først omkring 1.verdenskrig bliver juletræ-et efterhånden rigtigt udbredt uden for borgerskabet. Og selv efter dette tidspunkt var det naturligvis langtfra alle, der havde råd til at anskaffe sig et træ med lys, pynt etc. Men at skikken var accepteret, er der næppe tvivl om. Det viser bl.a. de mange beretninger om, hvorledes familier i arbejderhjem anvendte sub-stitutter og hjemmelavede træer. Kreativiteten var stor; der blev lavet træer af grønkålsstokke, grene og camouflerede kosteskafter blev pyn-tet med købte lys, som var skåret igennem for at spare. Også fagbevæ-gelsen tog juletræet til sig og arran-gerede sammenkomst for medlem-mernes børn. Kilder: Wikipedia og historie-online.dk

dage i forvejen. Med denne definition af hvid jul har der kun været ni tilfælde siden 1900 i Danmark, og der går således stati-stisk set i gennemsnit 12 år imellem de hvide jul. De ni landsdækkende hvide jul var i årene: 1915 1923 1938 1956 1969 1981 1995 2009 2010 Kilde: DMI

Får vi den 3. hvide jul i træk?

Chancen for en landsdækkende hvid jul er i al almindelighed kun 8%. Ved en landsdækkende hvid jul for-stås, at mere end 90% af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jor-den. Snedybden skal være mere end en ½ cm. Julesneen eller noget af julesneen kan godt være faldet op til mange

5

Havredal Kro

P-Nyt har fået en opfordring til at bringe en artikel om Havredal Kro. Red. havde aldrig hørt om en kro i Havredal, og et hurtigt check tyder da ikke på, at der skulle findes en beskrivelse, som vi kunne bringe, så med hjælp af internettet, samtaler med borgere og Vald. Andersens bøger ’Fra Alheden’ og ’Alheden, Frederiks Sogns Historie’, har vi stykket nedenstående beretning sammen. Kroen i Havredal Den første bebyggelse i Frederikshe-de/Havredal skete i 1759-1762, hvor der blev opført 30 gårde i en landsby fordelt over 3 gader med 5 gårde på hver side af hver af gaderne. Der har uden tvivl fra første færd været en form for udskænknings-sted i Havredal, oven i købet flere, idet man i Vald. Andersens bog ’Fra Alheden’ kan læse om uoverensstemmel-ser i 1762 mellem 2 per-soner, der begge drev værtshus. Den ene var Joh. Christoffer Rau, der var tidligere felt-skærer og havde anført en flok kolonister på rej-sen her til landet. Rau var senere blandt de 68 familier, der blev forvist fra kolonien. Han havde fået myndighedernes beføjel-se til at udtappe kolonisterne deres øl, altså som kromand. Den anden

part var en anden af de mere frem-trædende kolonister i byen, Baltzar Barthold, der også drev værtshus. Uoverensstemmelser blev oven i kø-bet årsag slagsmål mellem tilhænge-re af de to parter og førte til, at en person blev dræbt. Den første kromand Udover førnævnte værtshusholdere er Johann Phillip Bitsch f. 1765 i Grønhøj, død 1826, den første per-son, som vi har kunnet finde omtalt i forbindelse med en kro i Havredal. En kro, som var beliggende på Matr. Nr. 6. (Nuværende Ulvedalsvej 20). Han har sandsynligvis overtaget kro-en i 1792. Ved folketællingen i 1801 står Johann Phillip Bitsch opført som gårdmand og kromand i Havredal, gift med Maria Catharina Winkler

med hvem han havde 8 børn. Som nævnt var Johann Phillip Bitsch født i Grønhøj. Hans far var Johann Peter Bitsch, født 1731 i Odenwald,

6

Tyskland. Han var udrejst til Dan-mark sammen med broderen Johann Jakob Bitsch og søsteren Agatha Bitsch. Johann blev gift med Eva Jung. De fik 11 børn og blev stamfor-ældre til den danske gren af slægten Bitsch. Fra 1760 ejede den ældre Johann den nuværende Grønhøj Kro samt efterhånden flere andre gårde i Grønhøj, som han overtog fæsteret-ten over. Ved skiftet efter kromanden Johann Phillip Bitsch og han kone i 1832 ef-terlod de sig 532 rigsdaler, hvilket kunne tyde på, at kroholdet i Havre-dal har været ret indbringende. Kroen går i arv Sønnen, Daniel Danielsen Bitsch,

født 1796 i Havredal Kro, død 1872, ser ud til at have overtaget kroen efter faderen. Ved folketællingen i 1845 var Daniel Bitsch 49 år og står opført som gårdmand og værtshus-holder, gift med Anna Margarethe Philbert med hvem han havde 7 børn samt en ældre søn fra 1820 med Ca-tharina Margrethe Bertel. Daniels søn, Johannes Bitsch (1831-1906), gift med Christine Laier, blev senere kromand i Havredal efter sin far. Han solgte kroen i 1862 og flytte-de til Thorning. Udover krostuen var der også, som sædvanen var, en købmandshandel i bygningen, begge næringer var ejet og betjent af kromanden. Det skete,

Havredal Kro med købmand, krostue og rejsestald. (Kopi af billede, som hænger i Havredal Forsamlingshus)

7

forbrudt eller på anden måde bortfal-det. Ifølge den af Overretten afsagte dom, må bevillingen imidlertid anses som bortfaldet ved det skete tvangs-salg af kroen, hvorfor Graugård har været uberettiget til i henhold til samme at drive gæstgiveri. Han er derfor ved Lysgaard m.fl. herreders politiretsdom idømt en bøde til Vi-borg amtsfattigkasse. Bøden var af politiretten fastsat til 60 kr., men er af Overretten forhøjet til 80 kr. Kroen blev nedlagt i 1908 som følge af kommuneafstemning, hvor 63 stemte for nedlæggelse og 7 stemte imod. Også den næste ejer får problemer med loven I en notits i Viborg Stifts Folkeblad den 29.6 1909 fremgår det, at Over-retten har afsagt dom i en sag, der er anlagt mod Daniel Frederik Würtz af Havredal. I maj måned forrige aar købte Würtz Havredal Kro, hvorefter han indgav andragende til Indenrigs-ministeriet om tilladelse til deri at drive gæstgiveri, hvilken næring havde været dreven i ejendommen i mange år. Imidlertid havde der i sognet rejst sig en bevægelse mod bevillingens meddelelse, og i anledning heraf tal-te Würtz med forskellige personer om i tilfælde af bevillingens nægtelse at få dannet en klub, for at han kunne blive i stand til at fortsætte sin be-værtning. Da hans andragende var blevet afslået, blev der på hans for-anledning den 4. januar 1909 afholdt et møde, hvor det vedtoges at opret-te en klub under benævnelsen

at nogle børn var inde i krostuen og fik tiltusket sig en enøre af en af gæ-sterne, hvorefter de løb ud af døren og ind til købmanden for at købe slik for pengene. Det kunne være noget irriterende for kromanden, at han så skulle ned i den anden ende af huset for at betjene ungerne med den lille handel. På nye hænder Efter Johannes Bitsch har kroen skif-tet ejermand med få års mellemrum. I 1876 ejes kroen af Kristian Kirke-gård, idet det vides, at sognerådet dette år tiltrådte et andragende fra Kirkegaard om tilladelse til at drive gæstgiveri. Senere ejere er Frederik Finderup og dennes svigersøn Jens Chr. Sørensen. I 1901 vides det, at kroen ejes af Christen Christensen Graugård, idet denne da fik bevilling til at drive gæstgiveri i Havredal Kro. Han drev kroen efter at have løst næringsbe-vis, indtil ejendommen den 4. januar 1908 kom på tvangsauktion og blev udlagt til en ufyldestgjort panthaver. I oktober måned samme år flyttede Graugård imidlertid tilbage til kroen og genoptog gæstgivernæringen, idet han havde købt kroen tilbage fra to panthavere. Retten taler, og kroen bliver nedlagt Han fortsatte med næringen, selvom Indenrigsministeriet på forespørgsel havde udtalt, at det anså bevillingen som borfaldet ved tvangssalget, uag-tet at han havde generhvervet ejen-dommen. Kroejeren havde gjort gæl-dende, at han har været berettiget dertil i henhold til det tidligere med-delte næringsbevis og bevilling, som, efter hans mening, hverken er

8

”Havredal Håndværker- og Borger-forening”, i hvilken Würtz skulle være vært. Ifølge det under sagen oplyste, kan denne forening, der dannedes efter mønster fra en lignende klub i Skel-høje, imidlertid ej heller betragtes som et sluttet selskab, for hvis med-lemmer der i medfør af Næringslo-vens § 61 har kunnet udøves bevært-ning som fri næring. Da Würtz, der ikke har adkomst til at drive bevært-ningsnæring, har beværtet de så-kaldte medlemmer bl.a. også med spirituosa, er han, som tidligere har erlagt mulkt for uberettiget nærings-brug og ulovlig brændevinsudskænk-ning, af overretten, der har stadfæ-stet den af Lysgård m.fl. herreders politiret afsagte dom, idømt en bøde af 80 kr. til amtets fattigkasse. Det er ikke lykkedes red. at finde op-lysninger om udviklingen siden kro-ens lukning i 1908. Løbesedlen her-

over kan ikke dateres, men det frem-går tydeligt, at kroens købmand nu er i hård konkurrence med en brugsfor-ening, og prisniveauet svarer meget godt til perioden 1900-1910, Den før-ste brugsforening i Havredal blev op-rettet i 1890, og i 1904 blev den flyttet til den nyopførte og stadig eksiste-rende bygning lige overfor forsam-lingshuset. Og dermed slutter denne korte histo-rie om Havredal Kro. Den er naturlig-vis meget mangelfuld men kaster dog en smule lys over historien om en kro, som ikke mange ved har eksiste-ret. Hvis nogen kan supplere beret-ningen, vil vi gerne bringe det her i bladet.

Kilder:

1. Vald. Andersen ’Alheden – Frederiks Sogns

Historie’

2. Vald. Andersen ’Fra Alheden’

3. www.karuplokalhistorie.dk

4. Poul Thomsen, Havredal gl. smedje

9

Dejlige Portugal

Sidst i maj drog en flok vinterblege seniorer fra Karup-Kølvrå af sted fra Billund til det solbeskinnede Portu-gal. Her skulle vi tilbrin-ge en uge under sy-dens sol. Vi blev ind-kvarteret på et dejligt hotel med smukke, store værelser med udsigt over havet. Der var dej-ligt grønt overalt, og på hotellets om-råde var der flere swimmingpools med masser af solsenge til at ligge og dase på og suge til sig af den dej-lige sol. At der var flere barer, der serverede forfriskninger tæt ved, var slet ikke så ringe endda. Fra hotellet førte en sti ned ad den stejle skrænt til den smukkeste strand med lunt vand og med dejlige store bølger. Det kunne man slet ik-ke holde sig fra. Langs stranden var en god spadseretur ind til Albufeira, det tog ca 20 min. Ellers kørte der hotelbus ind til byen hele tiden, men det gik nu hurtigst til fods. Vi var ude at se Algarvekysten en hel dag op i baglandet til Silves, hvor der var masser af storke og en flot gammel ridderborg, som nogle af os absolut skulle ind at se. Dernæst var vi oppe på Algarves højeste punkt ( i tæt tåge) vi så ikke meget, men fik smagt en masse forskellige portvin og nogle fik gjort diverse indkøb. Vi kørte videre ned langs kysten og fik fortalt spændende historier fra de store opdagelsesrejsendes tid. Vi var ude ved ’verdens ende’ på den

yderste spids af Portu-gal. Ikke sært, at folk dengang troede, at her endte verden, når man stod der højt, højt oppe, og der var ikke andet end afgrunden og vand overalt. Jorden var jo flad dengang. Efter en

dejlig frokost pa en havnerestau-rant, gik turen videre til et andet ud-sigtspunkt og derefter hjemad med et læs trætte seniorer. Allerede den næste morgen gik tu-ren ind til et stort zigeunermarked, hvor man kunne købe næsten alt. Her blev der prøvet og købt i lange baner, efter et sydlandsk marked var der faktisk rigtigt meget at se på, og priserne var rimelige. De næste dage gik med at nyde op-holdet, dog drog en lille flok af sted for at se sandskulpturer på egen hånd. Der var virkeligt spændende at se, hvad man kunne bruge 35.000 tons sand til. Hold op, hvor var det flot. En af de arbejdende på stedet var nordmand, og han spurgte, hvor lang tid vi troede, det havde taget af lave det hele. Der blev skudt på ½-­1 år men nej, det havde taget 30 mand 14 dage at få alle skulpturerne la-vet ... imponerende. Men alting har en ende og også vo-ses tur. Det gik atter hjemad, men heldigvis blev vi mødt af den danske sommer, så overgangen var ikke så stor. Tak for en dejlig tur og hygge-ligt samvær til alle og på gensyn til næste år, hvor turen går til ???

10

Julen er en Ting, som Folk i de elleve Maaneder af Aaret ikke skænker en Tanke eller højst er enige om, er en meget besværlig Ting, men som den tolvte rejser sig som en Kæmpe, som det er umuligt at diskutere med eller om. Grunden dertil er naturligvis den, at Julen endog fra Hedenskabets Tid er Nordboernes største Fest, saa at ethvert Forsøg paa at afskaffe selv dens uheldige Egenskaber, saasom Udveksling af gaver, vil falde frugtes-løst ud, særligt fordi børnene har be-mægtiget sig den. Julegaver Allerede i november begynder de kæ-re små at lade vink falde om, hvad de kan tænke sig at ville modtage, og inden juleaften er nået, er gavelavi-nen svulmet op til en svulmende fi-nansiel katastrofe i mange huse. Spørgsmålet vil for de flestes ved-kommende være: Hvem skal man gi-ve gaver? Det vil naturligvis afhænge af Temperament og Familietradition og særlig af, hvor mange Gaver, man selv får. I fornuftigere kredse har dog Urimeligheden ved, at voksne Menne-sker giver hverandre Overraskelses-gaver, gjort sig saa vidt gældende, at man indskrænker sig til Bagateller og spøgefylde Ting, og man maa haabe, at denne opfattelse vil bredde sig, hvor meget end de Handlende an-strenger sig for at holde Skikken ved-lige. De bør ikke give Den, hvis Smag og Vaner De ikke nøje kender, en Gen-stand af speciel Art eller af stort Om-

fang. En uhyre Majolikavase, man ikke har plads til, er slem at faa til Huse, hvorimod et Silkesjal eller et Par Hansker, der lægges i en Skuffe, aldrig kan genere. Hvis man har ondt ved at finde paa Gaver til sine Kære, er man som of-test paa den sikre Side, naar man holder sig til det, der kan spises, drik-kes eller ryges. En Høne, en Æske Konfekt eller en Flakse Likør kan vir-ke beskedent men aldrig uvelkom-ment. Spisevarer er at foretrække frem for Blomster, der sendes rundt efter en stor Maalestok. Naar De får noget, De finder forfær-deligt, brug da hele Deres åndsnær-værelse for ikke at røbe det, selv med mindste trækning. Glem ikke, at give-ren synes om det. Giv ikke Deres børn kostbare julegaver. Barnefanta-sien har den lykkelige Ævne at gøre det tarveligste Legetøj illuderende, og Luksus bidrager kun til, at Julen, modsat af, hvad den skulde, gør Bør-nene fordringsfulde og mindre elsk-værdige. At lade Gaver, man ikke bryder sig om, gaa videre, er behageligt og be-sparende, men farligt. Hvem kan i Juleundersøgelsen af Skabe og Skuf-fer huske, af hvem man har faaet en Tegnebog eller Krukke i Fjor. Men Giveren kan saa glimrende huske det, og en drilsk Skæbende vil under-tiden lade det blive ham eller hende, man lyksagliggør med Tingen, og det er ikke Enhver, der kan tage det spø-gefyldt.

Julens takt og tone iflg. Emma Gad (1918)

11

Naar De derfor lagrer en Genstand med denne Brug for Øje, bør De ud-styre den med en oplysende Seddel. Glem ikke ved Juleudgifterne, at der efter Juleaften er endnu fuldt en Uge tilbage af den endeløse December. Hvis De i Deres Hjertes Godhed lader Dem friste til at støvsuge Deres Pen-geskuffe c. den 23de, bliver det van-skeligt for Dem ved de sidste Jule-træer at synge: Glade Jul, dejlige Jul med den rette Overbevisning. Helligdage Julen er helliget til Familiesammen-komster. Der er ganske vist lidt for mange af dem, fordi Helligdagene er for mange. Det morer ikke de Unge synderlig Dag efter Dag at spille Lot-teri om Smaating med gamle Tanter, hvorfor de stræber, hvad de kan, for at komme afsted til Juleugens Danse-fester paa de store hoteller. Det vir-ker ikke helt elskværdigt, idet jule-sammenkomsterne har deres virkeli-ge beretigelse som et samlingsmær-ke for familien. Til anden adspredelse er året langt nok. Nytår Overgangen fra det svundne Aar til det kommende, Nytaarsaften, vil de Fleste helst tilbringe sammen med deres Nærmeste. Naar klokken slaar tolv, føler man Trang til at tømme sit Glas for det nye og ukendte Aar med dem, man har støttet sig til, fordi man er forvisset om, at de vil tage Del i Ens Sorger og Glæder. Glem ikke Nytaarsdag at aflægge et Besøg hos de Ældre i Slægten, sær-ligt Forældre og Søskende, som De ikke var sammen med Nytaarsaften. En ukærlig Forsømmelse at et saa-

dant Hensyn føles ofte stærkt. De Yngre gaar den Dag til de Ældre. Iøv-rigt aflægges Nytaarsdag Høfligheds-besøg til Principaler og Chefer desu-den til Husets Frue af Herrer, der ny-der megen Gæstfrihed i et Hjem. Dog er denne Skik noget i Aftagende. Der serveres ved sådane besøg et glas vin og småkager. Jule-og nytårskort Bruges i stedse stigende grad, til største besvær for postvæsenet og ikke til synderlig glæde for dem der udveksler dem. Der lægges mest vind på julekort, hvilket for så vidt er urimeligt, da go-de ønsker for et helt år dog har større rækkevidde end en julehilsen. Hvis man har fået julekort fra venner, hvem man ikke har gjort gengæld, sender man et nytårskort. Sæt ikke stor bekostning på jule- og nytårskort. Den er ret spildt. Det er jo ikke litografens opfindsomhed, man sætter pris på, men Deres personlige indsats, det lille ord, der kommer fra hjertet og derfor går til hjertet. Det kan De lige så godt skrive på et blankt, hvidt kort. Læs mere på:

12

Er du på nettet? Så kan du bladre i alle de senere numre af P-NYT.

Klik ind på adressen: issuu.com/abchris

Onsdag den 22. juni drog ca. 70 fri-ske pensionister/efterlønnere fra Ka-rup-Kølvrå af sted på tur til Danmarks industrimuseum i Horsens.

Det blev en meget spændende og ud-bytterig tur. Hvor var her meget at se! Særlig lejlighederne fra ca. 1880 og op til vores tid var meget spændende. Her kunne vi genkende mange af de ting, vi havde set hos forældre, bed-ste- og oldeforældre, og der faldt mange kommentarer og der blev for-talt mange anekdoter. Mange var inde og se et tøjmuseum, hvor diverse moder blev vist. Vi kun-ne genkende mange af de ting, vi havde båret i 60’erne og 70’erne,

mon det er tegn på, at vi er ved at væ-re oppe i aIderen? Mændene stod med hovedet i diverse maskiner og kom med mange saglige kommentarer. Trykkeriet var meget spændende, især for Lise Kusnitzoff, der skulle have nogle af de tryksager, der var lavet, med hjem til Georg. I vognmuseet fandt Anny Kristoffer-sen brødvognen, der havde kørt rundt i hendes hjemegn, Jungsho-ved. Ja, det var nostaigiens efter-middag. De 2 timer fløj af sted og pludselig var det spisetid. Vi skulle ned til havnen og have stegt flæsk med nye kartofler og persille-sovs. Det var noget, der faldt i god jord. Hold op, hvor vi spiste, det var så lækkert og med (dyre) kolde fadøl til at skylde ned med, uhm. Til sidst kunne vi ikke rumme mere og matte af sted med bussen igen. Vi korte ud til Hampen sø, hvor vi i strå-lende solskin nød eftermiddagskaffen og de medbragte konditorkager. Her-efter gik turen hjem til Karup/Kølvrå igen efter en dejlig dag i gode menne-skers selskab.

Seniorklubbens udflugt til Industrimuseet i Horsens

13

14

v/Irene Søjborg Østergade 3 7470 Karup

Telefon/fax: 97 10 07 97

15

Telefon 8666 1868 /4111 4947

Træffes bedst onsdage 15-18

16

Lotte Holm Kunsthåndværk og Malerskole

Søndergade 17, Frederiks Hvidt porcelæn, akryl, lærred m.m.

Tlf. 8646 3505 / 2991 1370

www.lotteholm.dk

v/Iben og Lars Trier Nielsen byens.kagemand@tdc.adsl.dk

Frederiks Tlf. 86 66 22 11

Fax. 86 66 24 42

17

2. sektion af P-Nyt

Programhæfte - September 2011 Nyttige telefonnumre:

Visitationen: Træffes hverdage kl. 8.00–10.00 på tlf. 8787 6110 Reparation af hjælpemidler ml. kl. 8 og 10 på tlf. 8787 6135 Hjemmeplejegrupperne: Frederiks området: Alle dage kl. 7.00–7.30 på tlf. 8787 6395 Karup - Kølvrå området: Alle dage kl. 7.00–7.30 på tlf. 8787 6394 Skelhøje omr.: Alle dage kl. 7.30– 8.30 & 12.00–12.45 på tlf. 8725 3935 Sygeplejerskerne: Træffes hverdage kl. 7.00–7.30 + 12.00–13.00 Frederiks, Havredal, Grønhøj: tlf. 8787 6412 Karup: tlf. 8787 6396 Kølvrå: tlf. 8787 6396 Skelhøje: alle dage kl. 7.30–8.30 & 12.00–12.45 på tlf. 87 25 39 33 Hjemmeplejen Karup: Gruppekoordinatorer: Åbrinken: Annette Soelberg, tlf. 8787 6391 Karup: Lillian Nielsen tlf. 8787 6394 Frederiks: Anette B. Laustsen tlf. 8787 6413 Distriktsleder: Lene Jespersen tlf. 8787 6411 Centerleder Åbrinken: Carl Christian Nielsen, tlf. 8786 6390 Vedr. mad fra kommunen: Kontakt Blichergården, tlf. 8725 3336. Demenskoordinator: Hanne Harrestrup, hverdage kl. 8.00–8.30 på tlf. 8787 6443 Hørevejledning: Alle hverdage kl. 8.00–9.30 på tlf. 8725 5744, Forebyggelseskonsulent: Britta Kempe Mandag-torsdag 8.00-9.00 på tlf. 5149 0893. Aktivitetscentre, telefontid Frederiks Dagcenter: Asta N. Søndergaard. Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 08-09 og 12.30-13.30 på tlf. 8787 6410 Åbrinken Karup: Tinna Dürr Mandag og tirsdag kl.8.30-9 på tlf. 8787 6399 Seniorhuset (ingen telefontid, intet personale) tlf. 9651 7148

18

Aktivitet Dag Klokken Ferie Start igen d.

Kontaktperson

Røde kors nørklere

mandag 8.30 - 11.00 5/12 9/1 Bente Pedersen 9710 1490

Gymnastik mandag 9.00 - 10.00 5/12 9/1 Tove Nielsen 9710 2081

Annelise Lindholm 9710 1151

Patchwork mandag ulige uger

13.30 -16.00 Ellen, 97101813 Annelise, 97101217

Seniordans mandag lige uger

14.00 - 16.00 12/12 9/1 Birte Pedersen 8666 1897

Fedtsten tirsdag 9.00 - 11.30

L. Kusnitzoff 9710 1167

Mad, Motion, Mennesker *)

tirsdag 9.30 L.Jensen 2247 5649 M. Egholm 9710 2053

Billard damer

mandag 10.30 -12.00 20/12 3/1 H. Jensen, 9710 1614

Billard tirsdag fredag

9.00 - 12.00 9.30 - 12.00

20/12 3/1 Georg K., 9710 1167

Billard Tirsdag Torsdag

13.00 - 16.00 18.00 - 21.00

20/12 3/1 H. Jensen 9710 1614

Datastue *) Tirsdag (og Torsdag)

Kontakt venligst Inga Graversgaard

Inga Graversgaard 9710 1628

Præmiewhist tirsdag 19.00 -23.00 P.E. Clausen, 9710 2354

Knipling onsdag 9.00 - 11.30 8/12

Lungehold onsdage 10.30 - 12.00 LOF 8666 2361

Tæppecur-ling

onsdag 18.00 - 20.00 Ryan Andreasen, 9710 0803

Kortspil mandag torsdag

12.30 - 17.00 12.30 - 17.00

B. Pedersen 9710 1713

Aktiviteter i Seniorhuset, Karup

*) Tilmelding nødvendig. Rettelser til ovennævnte sendes til:

Gurli Stoldt, Torvegade 3, Karup. Tlf. 2423 5575. E-mail gurlistoldt@webspeed.dk

19

I Cafe Aktivisten er alle velkommen til hyggeligt samvær Kaffe og brød kan købes

Åbningstider: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 13.00 – 16.30

Mandag aften er der mulighed for at spille pool.

Anden tirsdag i måneden i vinterhalvåret er der sangaften kl. 19.00 Poul Mortensen spiller - kom og få en hyggelig aften.

Onsdag den 14. december er der juleafslutning, der serveres æbleski-ver og gløgg.

Torsdag den 26. januar 2012 kl. 12.00 holder aktivisterne generalfor-samling Foreningen er vært med et stykke mad. Af hensyn til bevært-ning er tilmelding nødvendig.

Cafe Aktivisten holder juleferie fra 14/12 2011 – 11/1 2012 Bestyrelse: Formand: Ulla Birch tlf. 97102207 Næstformand: Else Hvam - 86662093 Kasserer: Jørgen Have - 97101368 Sekretær: Sigrid Hosbond - 86661255 Bestyrelsesmedlem Ebba Bak - 86673553 Cafe i åbningstiden - 97100403

Aktivisterne Vallerbækvej 1, Karup

Krolf

Krolf er halvt kroket, halv golf og helt sjov

Vi er nu tilbage på banen ved Seniorhuset, hvor vi fortsætter hver mandag kl 10 til fro-sten sætter ind. Der indkaldes til generalforsamling i Krolf-klubben mandag den 10. januar 2012 kl 10 i Seniorhuset. Krolfudvalget

20

Karup Kølvrå Seniorklub

Bestyrelsen i Seniorklubben Formand Gurli Stoldt tlf. 24235575 Næstformand Keld Pedersen tlf. 24818459/97101907 Kasserer Leif Nielsen tlf. 97102081/24601719 Sekretær Kaj Kristensen tlf. 971021710/24431396 Bestyrelsesmedlem Ingrid Hansen tlf. 97101821/28780261 Bestyrelsesmedlem Magda Clausen tlf. 22553156 Bestyrelsesmedlem. Kurt Balslev tlf. 97102138/40305615

Vi starter kl. 14 i Seniorhuset medmindre andet er anført. Tilmeldingslister

ligger i Seniorhuset. Bindende tilmelding til aktiviteter. Nyt program til marts.

Torsdag 1. december Banko

Onsdag 14. december Banko

Torsdag 29. december Banko for hele familien. Tag forældre, børn og

børnebørn med. Vi giver kaffe/sodavand og brød.

Seniorklubben ønsker alle en god jul samt et godt nytår

og på gensyn i 2012

Torsdag 12. januar Banko

Fredag 13. januar Nytårskur fra kl. 12-17.

Mød op til en hyggelig eftermiddag. Pris 125 kr.

Drikkevarer sælges til særdeles rimelige priser. Musik Helge Nyrup.

Tilmelding Edith, tlf. 9710 2246 eller Inga, tlf. 9710 1207 senest 5. januar

Onsdag 25. januar Banko

Onsdag 8. februar Harmonikatræf. Kom og få et par hyggelige ti-

mer med de glade spillemænd fra kl. 13.30-16. Pris 50 kr. for smørrebrød,

kaffe, vand og brød.

Torsdag 9. februar Banko

Onsdag 22. februar Banko

Lørdag 25. februar Dilettant. Vi kører igen til Munklindehus for at se

årets forestilling. Afgang Cafe Karup kl. 13.30 i private biler. Pris for forestil-

ling og kaffe med brød: 40 kr.

21

Batterier til høreapparater: Batterier kan afhentes Frederiks: Dagcentret tirsdage og torsdage kl. 11.30-14 Karup: Borgerservice mandage 13-17 Karup Bibliotek i åbningstiden Åbrinken tirsdage kl. 13-15.30

Hjælp Mother Theresa strikkedamerne, som mødes på Dagcentret, mangler garn!

Har du noget liggende, som du ikke længere har brug for,

modtager vi det gerne med tak på Dagcentret.

Foreninger m.v. må selv huske at informere P-NYT redaktion om program og nyheder. Mail til: khald@post3.tele.dk

Vi mødes i klubhuset, Lyngvej 25, Kølvrå, kl. 14 Tirsdag d. 6. december Julefrokost kl. 12.30. Traditionen tro serveres vor gode gammeldags julefrokost med hvad, der hører til samt kaffe/the og julesmåkager. Pris 125 kr. Ikke-medl. 150 kr. Drikkevarer medbringes efter eget ønske. Tilmelding senest 2. december. Bestyrelsen ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende

nytår 2012 Tirsdag d. 10. januar Terningespil. Vel mødt til et nyt år, hvor vi begynder med terningespil. Husk alle medbrin-ger en pakke. Tirsdag d. 24. januar Tag med til Indien! Signe Willum fra Aarhus kommer og fortæller og viser billeder om og fra hendes praktikophold i Indien. Kom og hør om Signes mange oplevelser og erfaringer fra en helt anden kultur end vores. Signe går på Jysk Pædagog-seminarium.

OK Alheden

Formand: Henny Larsen, Drakenvej 15, Kølvrå, 7470 Karup, Tlf.: 97 10 14 03

22

Fjends - Karup Lis H. Jensen, Ahornvej 2 7470 Karup, Tlf. 97101968, Mobil 2247 5649, lish@jensen.mail.dk

MAD - MOTION – MENNESKER Seniorhuset hver tirsdag kl. 9.30 Der er GYMNASTIK hver tirsdag med kaffe og rundstykker bagefter.

MADLAVNING hver anden uge i lige uger efter gymnastikken . Tilmelding til madlavningen af hensyn til indkøb Tlf. 22475649 – Lis Jensen

Alle øvelser kan laves stående eller siddende. Kom og prøv om ikke Lisbeth Dahls friske stemme kan få dig i gang.

Torsdag d. 8/12 Juletur til Flensborg med Sørens Rejser. Kaffe og rundstykker med pålæg på udturen. 2 ½ times ophold i Flensborg. Julemarked og bugnende for-retninger. Ophold ved grænsen på hjemtu-ren. Dejlig juleplatte på ”Den gamle Græn-sekro” ved Christiansfeldt. Afgang Karup ved biblioteket kl. 7.45. Hjemkomst kl. ca. 20.00. Kr. 495. Tilmelding til Lis tlf. 97101968. Torsdag d. 26/1 Kl. 14.00 Harmonika Peter underholder med sang, musik og historier. Birkegården, Stoholm. Kr. 40,- inkl. kaffe. Tilmelding til Ninna Lildal tlf. 97548063 senest 20/1. Torsdag d. 2/2 Gratis tur til Bøgehøj Storcenter, Ebeltoft. Be-søg Dansk Supermarkeds uddannelsescenter BILKA, NETTO, FØTEX, TØJ og SKO, hvor lærlingene ved den afsluttende eksamen skal bygge et supermar-ked med alt, hvad det indebærer, også cafeteria, hvor man kan købe lidt til ganen. De sælger varerne til spotpriser, så der skulle være mulighed for at gøre en god handel. Opholdet varer fra kl. 11.00 – 13.00 efterfulgt af et par timer i Ebeltoft. Afgangstidspunkt fra Karup og evt. Frederiks oplyses sene-re. Tilmelding til Lis tlf. 97101968 snarest! Torsdag d. 23/2 Kl. 14.00 ” Kærestebreve”. En tur i teatret i Seniorhuset. Karen Borberg og Henning Hansen spiller en gribende, humo-ristisk fortælling om livslang kærlighed mellem to mennesker, der ikke fik hinanden. Vi deler denne forestilling med Brugerrådet. Kr. 75,- inkl. kaffe. Tilmelding til Lis tlf. 97101968 senest 17/2. REJSER i 2012: 10-12. juni : 3 dages bus- og sejltur til OSLO med Sørens Rejser og DFDS. Kr. 1995,-. Program og tilmelding: Lis tlf. 97101968 senest 1/5. ...fortsættes næste side

23

Brugerrådet Karup-Kølvrå

Vi starter kl. 14 i Seniorhuset, medmindre andet er anført. Tilmeldingslister-ne ligger i Seniorhuset. Nyt blad til Marts. Torsdag d. 8/12 Julebanko

GOD JUL og GODT NYTÅR Torsdag d. 5/1 Banko Fredag d. 13/1 Fælles Nytårskur kl. 12-17. Pris 125 kr. Tilmelding til

Edith 9710 2246 eller Inga 9710 1207 eller listen i Senior-huset senest d. 5/1.

Torsdag d. 19/1 Banko Torsdag d. 2/2 Banko Torsdag d. 16/2 Banko Torsdag d. 23/2 Ældresagen og Brugerrådet har foredrag. Emnet er

”kærestebreve”. Foredrag, kaffe og kage 50 kr. Torsdag d. 1/3 Banko Bestyrelse Formand Edith Andersen 9710 2246 Næstformand Grethe Lauritsen 9710 1027 Kasserer Inga Maj Rasmussen 9710 1207 Sekretær Anna M. Jensen 9710 1247

Oda Olsen 9710 2135 Emmy Jensen 9710 1665

Handymand Mangler du lidt hjælp til småreparationer i hjemmet, er du velkommen til at kontakte Helge Schmidt på tlf. 9710 2274

13. august: 5 dages bustur til BERLIN med De grå Busser. Kr. 3995,-. Program og tilmelding: Ninna Lildal tlf. 97548063. Hver onsdag kl. 16.00 – 17.00 BOWLING i TINGHALLEN. Pris inkl. skoleje. Kr. 25. Eigil Lildal 97 54 80 63. TRYGHEDSOPKALD. Ville du føle dig mere tryg, hvis du blev ringet op hver morgen, så kontakt Birthe G. Christensen tlf. 88911113. Er der nogen, der har lyst til at være BESØGSVEN for Ældre Sagen, så kon-takt venligst Lis Jensen tlf. 22475649.

24

..fortsættes næste side * Tilmelding nødvendig ** Nyt hold

Dagcentret Frederiks

Husk, at ændringer til aktivitetskalenderen for brugerstyrede aktiviteter fremover bedes meddelt inden 15. jan 2012 til Dagcentret: asd@viborg.dk eller tlf. 8787 6410 ml. 8 og 9

Aktivitet Tidspunkt Ferie Starter

igen

Kontaktperson

Mandag

Japansk kunstbroderi

Billard

Flittige hænder

Papirflet

9 – 12

9.30 – 11.30

9.30 – 11.15

12.30 – 15

28/11

19/12

12/12

28/11

9/1

9/1

9/1

9/1

S. Hald

J.C. Poulsen

E. Johansen

B.Christiansen

2484 5207

8666 1144

8666 1299

2479 1275

Tirsdag

Bobspil

Madlavning/mænd

Damebillard

Vævning

Skak

Fællessang - lige uger

10 – 11.30

10 – 13

10 – 12

10 – 11.30

10 – 11.30

14 – 16

20/12

13/12

13/12

20/12

20/12

13/12

3/1

10/1

10/1

10/1

3/1

10/1

Dagcentret

Jø. Poulsen

Aa. Gude

B. Christiansen

Dagcentret

E. Märcher

8787 6410

8666 1732

8666 1748

2479 1275

8787 6410

8666 1754

Onsdag

Gymnastik

Herrebagegruppe

Knivholdet

Stenhugning

Porcelænsmaling

Musiktræf – lige uger

Billard

Knipling – ulige uger

Dart

Stenhugning

Computerundervisning*

Kortklub

Tæppecurling

9 – 9.45

9 – 12

9 – 11.30

9 – 12

9 – 11.45

10 – 12.30

10 – 12

10 – 12

10 – 11.30

13 – 16

13 – 15.30

14 – 16

13.30 – 16

30/11

21/12

Pause

21/12

16/11

14/12

21/12

7/12

21/12

21/12

14/12

21/12

14/12

11/1

4/1

Pause

4/1

4/1

11/1

4/1

4/1

4/1

4/1

11/1**

4/1

4/1

N. Würtz

Je. Poulsen

B. Laier

E. Toft

LOF

E. Jensen

H. Jensen

S. Hald

K. Larsen

M. Bitsch

A.B. Christensen

R. Petersen

K. Andreasen

8666 1065 /

4217 7677

8666 1144

8666 1253

9710 1501

8666 2361

8666 1189

8666 1189

2484 5207

2230 0122

8666 1217

2141 9886

8654 5847

8666 2121

Mellem Jul og Nytår 2011 er Dagcentret kun åben Torsdag d. 29. dec. kl. 8.30 - 12

25

Torsdag

Blomsterbinding

Stenslibning

Træværksted

Svømning/Alhedehallen

Bobspil

Billard

Acrylmaling

Pergamano – ulige uger

Mother Teresa Strik

Kortspil

9 – 12

9 – 12

10 – 11.30

10 – 11

10 – 11.30

10 – 12

9 – 12

13 – 16

13 – 16

13 – 16

8/12

22/12

Ej ferie

8/12

22/12

Ej ferie

1/12

24/11

15/12

22/12

Til marts

5/1

Ej ferie

5/1

5/1

Ej ferie

12/1

5/1

5/1

5/1

E. Rasmussen

V. Sehested

G. Klaris

I. Holm

Dagcentret

E. Jensen

I. Christensen

A. Bitsch

E. Andersen

B. Jensen

I. Holm

9710 1135

9710 1288

2175 2431

8666 1012

8787 6410

2784 1432

2575 5831

8666 1991

8666 2109

2333 6357

8666 1012

Fredag

Skydning – lige uger

Petanque

9 - 10.30

10 - 11.30

16/12

Efter vejret

6/1

Efter vejret

I. Thomsen

K. Larsen

8666 2516

2230 0122

HUSK

Vi syr i uge 4, 12 og 40 for RØDE KORS på Dagcentret.

Nye tressere?

Vi havde jo en aftale med borgerservice i Viborg kommune om, at vi hvert år kunne få en opdateret liste over personer i vores område, der var blevet 60 år. Dermed kunne vi sørge for, at bladet også blev fordelt til nye tressere. Desværre kan Viborg kommune for tiden ikke selv trække disse datalister fra CPR registret, så de må betale KMD for at få udskrift af deres egne data! Dermed vil det koste P-Nyt mange tusinde kroner at få disse lister, hvilket vi selvsagt ikke kan beko-ste.

Vi må derfor igen opfordre læserne til at fortælle redaktionen,

hvis de er bekendt med, at personer i området fylder 60 år. Ring eller skriv til et af redaktionens medlemmer, som kan ses på side 3. Vi vil også gerne blive oplyst om fraflytninger og dødsfald.

Spiller du skak? Så har du mulighed for at finde en modstan-der hver tirsdag på dagcentret (se planen).

26

Brugerrådet i Frederiksområdet december - februar

Arrangementerne starter kl. 14 på Dagcentret, medmindre andet er anført. Fra 1. januar 2012 er prisen for arrangementer med kaffe og brød 40 kr. Nyt program til september.

. . . støtter Brugerrådet

Ons. d.7/12 Julefrokost fra 17 – ca. 23. Jørgen Bitsch underholder og spiller op til dans. Der sælges amr. lotteri med flotte sponsorerede gevinster fra områdets handlende. Sidst på aftenen udtrækkes der blomster på indgangsbilletten. Menu. Se tilmeldingslisten. Pris 150 kr. drikkevarer kan købes til rimelige priser. Bindende tilmelding senest 2/12 på fremlagte liste eller til Benty. 86 66 13 57. Max 100 personer. Tir. d.3/1 Banko Tir. d.17/1 Banko Tir. d.31/1 Lene og Gregers fra Grønhøj kom-mer og underholder med sang og musik Pris 40 kr. Tir. d.14/2 Foredrag: ved Karl Højgaard, pensioneret politimand fra Viborg. Foredraget handler om mennesker han har mødt. Pris 40 kr. Tir. d.28/2 Banko

——————————— Formand Benty Thomsen tlf. 8666 1357 benty.ev@thomsen.mail.dk Næstformand Niels Åge Arendt tlf. 8666 1552 Kasserer Erling Jensen tlf. 8666 1379 Jørgen Hansen tlf. 8666 2088 Bente Madsen tlf.8666 1937 Edith Johansen tlf. 8666 1299 Regner Hessellund tlf. 9745 6109

27

Frederiks Pensionistforening.

Bestyrelse Formand Inger Holm 86661012

Næstformand Dagmar Sørensen 86661142 Kasserer Birthe Poulsen 86661732 Sekretær Anna Larsen 86661271 Anna Lise Jepsen 86667651 Alise Nielsen 86661259 Edith Klokkeris 86661752

Alle arrangementer starter kl. 14.00 medmindre andet er oplyst.

Fra 1.januar er prisen for vore arrangementer med kaffe og brød 40 kr. Fredag 2. dec. BANKO Fredag 16. dec. JULEAFSLUTNING. Birthe spiller julemusik og læser en historie. Medbring en pakke til pakkespil. Gratis kaffe med hjemmebag.

Fredag 13. jan. OLAV HOLLENVAD fra de Grå Busser kommer og viser billeder fra vores sidste tur. Derefter vil han fortælle om turen til Algar-ve i Portugal den 19. maj 2012. Se opslag på Dagcentret. Han vil også fortæl-le om en 4 dages bustur til Rügen den 3. september 2012. Alle er velkommen. Gratis kaffe. Fredag 27. jan. BANKO Fredag 10. feb. SYNGEPIGERNE FRA LØVEL. Kaffe med brød 40 kr. Fredag 24. feb. BANKO

Dette er en opfordring til pensionister i Frederiks, Karup og omegn til at kom-me på dagcenterets værksted. Det kunne være en rigtig god ide til at få lavet de småting derhjemme, som man ellers ikke lige får lavet. F.eks. en stol, der skal repareres, fuglekasser, reoler, knivslibning, stensmykker, o.s.v.

Det foregår onsdag og torsdag fra 9.30 - 11.30, hvor man kan starte med en kop kaffe.

Prisen er beskeden, 50 kr. pr. år, som går til vedligeholdelse af maskiner og værktøj. Træ forsøger vi at få gratis ved trævarefabrikker, men man må ger-ne selv tage noget med.

Efterlysning

28

Har du tid og overskud til at gøre en forskel for et ensomt menneske, har DRK brug for din hjælp. Som frivillig besøgsven får du mulighed for en gang om ugen i ca. 2 timer at glæde et andet menneske, som er ensomt og har svært ved at færdes alene. Med lidt kreativ tænkning kan I gøre ting sam-men, f.eks. højtlæsning, spille en form for spil, gå tur, følge med til steder, der har besøgsmodtagerens interesse - eller bare snakke sammen.

Det er meget vigtigt at du overholder aftaler og har forståelse og respekt for andres liv og forskelligheder. Du vil få hjælp til opstart af besøgsforhold og løbende mulighed for møder og kurser gennem DRK. Har det din interesse, ring da venligst til

Annie Jensen 8666 1104 eller Nancy Andersen 9710 1432

Hjælp en ældre medborger ud af ensomheden.

Husk Aflastningstjenesten ”Ældre hjælper ældre”

Har du brug for at blive aflastet fra opgaven med at pas-se din pårørende derhjemme, eller har du behov for føl-geskab for at komme ud at gå en tur? Kontakt Inger Schmidt, 8666 1361 eller Irene Kristensen, 8666 2178 og hør mere.

Kunne du tænke dig at blive frivillig hjælper? I så fald vil vi indbyde dig til et informati-onsmøde. Kontakt et af ovenstående telefonnumre.

Kik indenfor i

RØDE KORS BUTIKKEN Industrivej 28, Karup, Tlf.: 9710 0201

Åbningstider: Mandag – Fredag: 10.00 – 17.30

Vi har et stort udvalg af supergode genbrugseffekter. Tøj til både børn og voksne

f.eks. bluser, kjoler, trøjer skjorter, bukser, jakker, frakker, sko, tasker, tørklæder,

hatte, bøger, nips og andre spændende ting og sager.

Overskud fra salget går til Dansk Røde Kors humanitære hjælpearbejde.

Foreninger m.v. må selv huske at informere P-NYT redaktion om program og nyheder. Mail til: khald@post3.tele.dk

29

30

GrønHØJ

fORSAMLINGSHUS

Hvor holder man fest

Prisliste: Lille sal 650 kr Hele huset 1200 kr Service 6 kr pr kuvert

Lejer sørger for opvask,

oprydning, rengøring af

ovne og fejning af gulve.

Udlejning af borde, stole

og service ud af huset.

Alt vedrørende udlejning: Telefon 23 74 89 59

31

Få en fast aftale på

VINDUESPUDSNING

Aksglæde Vinduespolering

Ring 40 55 17 23

v/Flemming Aksglæde

32

Heden før og nu. Med denne overskrift giver plantør B. P. Berhlsen i ”Hedeselskabets Tidskrift” fra april 1909 følgende læ-seværdige skildring af heden: Fra Frederiks Station går jeg nu med landevejen mod syd-vest, foran mig har jeg et smukt land-skab med mange huse og mindre gårde. Et andelsmejeri ligger helt tæt op til landevejen, jeg går derind for at erfare, hvor mange pund mælk her årlig behandles. Ca. 3½ million pund siges der! 3½ million pund mælk samlet her, hvor lyngen fordum var enehersker. Langs landevejen ser jeg kun dyrkede mar-ker, jeg drejer derefter snart til højre, og følger en vej mod syd. Hist og her kiler en smal lyngstribe sig ind mel-lem de dyrkede marker. Skønt klædt i sit fineste skrud med utallige fine blomster, ser dog lyngstriberne fatti-ge ud ved siden af de dyrkede mar-ker. Vejen fører ud til et lille hvidkalket husmandshjem. Ejeren står i døren, hans navn er Daniel Johansen. Jeg spørger ham om han kan huske, at der har været mere hede her om-kring, og han fortæller derpå sindigt, men klart; ”For 29 år siden byggede jeg hus på en lille hedelod, som hørte til min fars ejendom, da var alt hede her omkring. Hedelodden var ikke god til opdyrkning, thi lyngtørven var afgravet, og ordentlig vej fandtes der ikke herude. Jeg havde ingen kapital at begynde med. Jeg var gift og hav-de to små børn, så i førstningen var

det ikke så let for mig herude. I de første 3-4 år, efter jeg havde fået bygget, tjente jeg på herregårdene Aunsbjerg og Liselund, ca. 1¾ mil fra hjemmet. Jeg kunne da komme hjem en lørdag aften en gang imellem for at være hjemme til søndag aften. I disse år var det strengt for konen at bo alene her med de to små børn. Især var det slemt om vinteren, når sneen gjorde den lange vej over he-den dobbelt besværlig. I begyndelsen havde vi to får og en ged, men af lønnen, som jeg tjente, fik jeg lagt så meget til side, så jeg kunne købe to kvier, med hvilke jeg derpå brød hede og kørte mergel. Jeg var glad, da jeg nåede så vidt, så jeg kunne opgive tjenesten og flytte ind i mit hjem.” På mit spørgsmål om, hvorledes det kunne falde ham ind at bosætte sig på den dårlige hede, svarer han: ”Jeg ville have mit eget hjem. Her ude kun-ne jeg få det uden kapital. Jeg har godt kunnet indse, at jeg ved at rejse til andre egne og tage arbejde som daglejer kunne have fået lettere da-ge; men jeg ville have min egen be-drift, og jeg har ikke fortrudt, at jeg kom her ud. Nu har jeg fået mine børn sat i stilling, og selv har jeg det således, at jeg kan se fremtiden ube-kymret i møde. Desuden er her blevet rart at bo, siden heden er blevet dyr-ket rundt omkring, og her er kommen naboer.” Havredal Fra Daniel Johansens hus er der vid

For 100 år siden

33

udsigt over egnen. Mod syd veksler ager og hede indtil dalen ved Åre-strup. Syd for denne dalsænkning breder heden sig stor og mægtig ind i Karup og Thorning sogne. Mod øst spærrer Stendalgård statsplantage for udsigten. Mod nord ses Havredal by med dyrkede marker omkring, mod den vender jeg nu kursen. I byen ses nu kun ganske enkelte af de ved tyskernes indkaldelse bygge kolonihuse. I de senere år er de gam-le bygninger blevne for små til at rumme avl og besætning, og de har måttet vige pladsen for ny. Den gam-le brønd, som på regeringens foran-staltning blev gravet i byen, findes vel endnu, men den afbenyttes kun meget lidt; thi byen har fået sit vand-værk, vindmotor til trækkraft, med stor vandbeholder, hvorfra beboerne får vand gennem rørledninger. Trehuse Jeg vandrer herfra mod sognets nordgrænse. Ved det såkaldte Trehu-se træffer jeg en mand ved navn Pe-ter Bräuner, som har overtaget sin ejendom i 1883, der fandtes da på denne en besætning af 4 stude, 4 kø-er og et par kalve. Til ejendommen hørte 42 tdr. land tarvelig agermark og 42 tdr. land hede. Avlen var første år kun 10 traver småt rug. Bygningerne var meget forfaldne – der var 6000 kr. gæld på ejendommen. Det gik i førstningen stærkt tilbage for ham, og han måtte idelig pantes for resterende skatter og renter. Årsagen hertil var navnlig den uheldi-ge driftsmåde, som P. Bräuner tillige med flere af omegnens bønder i de år

benyttede. (I sommertiden afgravede de hedetørven på store arealer, sam-lede dem sammen i stakke og af-brændte disse. Den herved fremskaf-fede aske kørtes hjem, blandedes med kalk og tørvesmuld og hele mas-sen overhældtes derpå med saltsyre, hvorefter det kørtes på marken som gødning. Heden forringedes naturlig-vis meget ved, at lyngtørven førtes bort, og agermarken udpintes). P. Bräuner blev så slet stillet, at han flere gange var på nippet til at gå fra gården og melde sig på sognet. I 1890 solgte han de 42 tdr. land hede for 900 kr., han fik herved lidt kapital at arbejde med, og han fik begyndt på en anden driftsmåde. Den lille ar-bejdskapital udnyttede han så godt, at han 6 år efter kunne købe heden tilbage for en pris af 1100 kr., og han tog derpå fat på opdyrkningen af den. Nu har P. Bräuners søn bygget en gård på hedeparcellen og fuldført opdyrkningen af denne. Han holder på denne ejendom, som i 1890 solgte for 900 kr., en besætning af 2 heste, 2 plage, 7 malkekøer og 8-9 ungkrea-turer. P. Bräuner har nu opbygget den gamle gård og bragt marken i fortrinlig kultus, hans besætning er 4 heste, 1 føl, 8 malkekøer og 10-12 ungkreaturer. Fader og søn har således nået et smukt resultat på den udpinte hede-gård, som i 1890 kun kunne selvføde 2 små stude og 2 magre køer. P. Bräuner svarer nu 50-60 kr. årlig i formueskat til kommunen, dette vid-ner om, at hans prioriteter ikke er vokset i samme grad som besætnin-gen.

34

Grønhøj Fra Trehuse vandrer jeg ud over Skanseheden mod kolonibyen Frede-rikshøj, i daglig tale kaldet Grønhøj. Hede og dyrkede marker veksler ide-lig, af hede findes der dog mest på denne strækning. Lidt til nord for ko-lonibyen ligger en udflyttergård med smuk beplantning omkring, og uden for gården træffer jeg ejeren, hvis navn er Karl Kristiansen. Det er den hedebonde, som først for pastor Østergård fremsatte tanken om statstilskud til hedeopdyrkning. I 1898 traf pastor Østergård ham ude på heden i færd med pløjning af et stykke, som Karl Kristiansen ville ha-ve indtaget til agermark. Da præsten ytrede sin glæde over Karl Kristian-sens arbejde i heden, svarede denne: ”Det er godt nok for os at få heden dyrket, men staten burde hjælpe os dermed. Så snart vi får jorden sat i kultur, så den kan bære afgrøder, kræver staten sin del deraf i form af skatter, den burde derfor støtte os i alle de år, vi arbejder med heden for at få den i kultur.” Sandheden i disse ord slog pastor Østergård. Den samtale, som han og Karl Kristiansen den dag havde, førte til mange flere om samme emne, og den førte senere pastor Østergård ind i arbejdet for hedebrugets dan-nelse. Karl Kristiansen inviterer mig straks ind og jeg fik der en beretning om hans liv og arbejde på heden. I 1878 købte han gården for en købesum af 600 rigsdaler, der fandtes da på den-ne en aftægt regnet til 80 rigsdaler. Selv havde Karl Kristiansen 30 rigs-daler, og ved giftermål fik han yderli-

gere 50 rigsdaler, de 80 rigsdaler var alt, hvad han havde at sætte bo for. I begyndelsen havde han to små stu-de, disse byttede han dog snart bort for 1 stud og 1 ko, med hvilke han drev jorden og dyrkede hede. Avlen var kun lille, og han måtte i de første år ofte købe foder til sine to kreatu-rer. For at kunne leve, og for at skaffe ar-bejdskapital, måtte Karl Kristiansen gå i dagleje – daglønnen var dengang der på egnen 2 mark (66 øre), og ar-bejdstiden ca. 15 timer, og konen bi-drog sit til det fælles underhold ved at væve og passe kreaturerne. I 1890 brændte deres hus, som lå inde i by-en, og nu byggede de på en hedepar-cel de første bygninger af den nuvæ-rende gård. Nu er hedeparcellen op-dyrket, mange tdr. af den øvrige til ejendommen hørende hede er blevet opdyrket, og Karl Kristiansen sidder nu som en velsitueret mand i sin grundmurede gård, og trods de 30 års slid på heden er han endnu en rank og kraftig mand. Stordalen Fra Grønhøj går jeg ned i Stordalen og følger den mod vest. Dalen er næ-sten opdyrket, kun hist og her ses små lyngpartier. Efter lang tids van-dring træffer jeg en mand ved navn Erik Bertel, han bor i et pænt lille hjem, der ligger lunt under bakken. For 15 år siden overtog han denne ejendom, hans bedstemoder var da ejer af den men hun kunne ikke klare renterne til de 700 kr., som skyldtes på den, og hun formåede derfor Erik Bertel til at købe den. (Købesummen var 1000 kr. Desuden skulle der sva-res en aftægt regnet til 70 kr.). Be-sætningen bestod af 1 kalv og to får.

35

Avlen var første år tre traver rug. Bygningerne var meget dårlige. Erik Bertel fortæller, at han en lang-fredag morgen vågnede og følte sine fødder kolde som is. Årsagen hertil var, at han havde stukket dem gen-nem væggen og ud i det fri. Erik Ber-tel tog i de første år tjeneste i Sej-bæk, hvor han med en løn af 150 kr. årlig skulle arbejde de 6 dage om ugen, medens han om søndagen fik overladt et spand heste, med hvilke han drev sin ejendom og pløjede he-de. Da han på denne måde nåede så vidt, at han kunne holde 2 køer på ejendommen, opgav han tjenesten og begyndte at dyrke hede. Nu er det sidste stykke hede på ejen-dommen lagt under plov, nye gode bygninger er rejste på de gamles plads, og besætningen vokset til 2 heste, 6 køer og en del ungkvæg. Erik Bertel bemærker, at ejendom-mens afsides beliggenhed har voldt ham mange ulemper. Langt har der været til kalk og mergel og langt med mælken, og vejene har været simple. Tilbage til Frederiks Fra Stordalen vandrer jeg mod syd til Skive landevej hvorefter jeg følger denne ned til Frederik kirken. Over-alt, hvor jeg i dagens løb færdedes, har jeg mødt det samme: mænd, der har begyndt på den nøgne lynghede eller på den simple, ved fædrenes uforstand udpinte jord, med tomme hænder, og som ved et utrolig ar-bejdsomt og nøjsomt liv har skaffet sig gode hjem. De enkelte, som er nævnt i foranstående, er grebne fuld-stændig i flæng; at fortælle om alle, der har udført et lignende arbejde, vil være uoverkommeligt.

Sydvest for landevejen breder sig en meget stor hedestrækning. Mørk, næsten truende, ligger den store fla-de. Her kan blive arbejde for mange hænder – brød til mange munde. Sto-re dele af heden er god til dyrkning, men lang transport af mergel og dår-lig vejforbindelse gør opdyrkningen vanskelig. Hvad om Hedeselskabet nu købte heden? For en del år siden foreslog kolonisterne Hedeselskabet at købe en del af denne til plantning; men kø-bet blev ikke til noget, fordi Hede-selskabet ikke den gang så sig i stand dertil. Ved anlæg af en planta-ge på den vestligste og mest afsides liggende del af arealet, ville der ska-bes gode betingelser for opdyrkning af den øvrige hede. I læ af den frem-voksende skov vil nybyggeren kunne rejse sit hjem. I plantagen kan han tjene føden i de år, der går hen med at få marken sat i kultur, og fra dens planteskoler vil han kunne erholde planter til hegn for mark og hjem. Det ca. 1 kvadratmil store Frederiks sogn ligger endnu næsten uden læ-bælter, så vinden endnu, som i pastor Carstens tid, øver sin hele af intet standsede, af intet brudte magt.

Kilde: www.karuplokalhistorie.dk

36

Sponsorer af præmier: Dagli` Brugsen Super Brugsen Spar Frederiks Karup Pensionistforening Frederiks Pensionistforening Danske Bank i Karup - vindere af sidste krydsord ses på næste side

Krydsord 4/2011

1., 2. og 3. præmie er chokolade eller vin 4. præmie er 2 bankoplader og 5. præmie er en overraskelse.

Na

vn

……

……

……

……

……

……

....

Vin

de

r ø

ns

ke

r (s

æt

X):

V

in

O

Ad

res

se

……

……

……

……

……

…..

C

ho

ko

lad

e

O

Ind

se

nd

es

til

Da

gc

en

tre

t in

de

n 1

. F

eb

rua

r 2

01

1

Vandret 1 Digtet 2 Padle 3 Bo 4 Si 5 Syr 6 Tosset 7 Træer 8 Antal

Lodret 1 Møbel 2 Samstemmende 3 Navn 4 Uredt 5 Træer 6 Dyr 7 Navn 8 Til

37

Vindere af krydsord 3/2011

1) R. Thomsen Ringvej 11, Kølvrå

chokolade 2) Ruth Laier

Skovvej 10A, Frederiks chokolade

3) Marie Pedersen

Kingosvej 46, Frederiks chokolade 4) Else Kristensen

Mosevej 18, Karup 2 Bankoplader

5) Betty H. Rasmussen

Aarestrupvej 83, Karup En pakke

Og løsningen er...

Bankoplader kan afhentes hos den lokale pensionistforening.

Øvrige Gevinster udleveres på Dagcentret. Ring mellem 8 og 9 på 8787 6410 og hør hvornår.

D R I L L E R I

I L O E N O G

A R S N E S R

D U R E R I K A

E N E R E L E V

M E N E R E N E

E E N I D T D

R I T E E N E

S T E L L E T R

38

Rhodos Med Brugerrådet Karup-Kølvrå

Lørdag d.1/ 10 kl. 13.30 samledes en stor flok glade mennesker på P plad-sen ved Cafe Karup for at komme med bussen til Billund og for derfra at flyve til Rhodos. Vi landede i mør-ke på Rhodos, men alligevel var der 23 grader. Efter indkvartering på Hotel Residence i Ialyssos fik vi sup-pe i Baren. Søndag hyggede vi ved det dejlige poolområde og udforskede Ialyssos og nogle kørte med det lille tog rundt. Det var faktisk rigtig godt. Mandag var vi på rundtur ind mod Rhodos by. Først var vi oppe på bjer-get lige bag Ialyssos, hvor der er rejst et stort kors, som man kan gå op i, både fra bjerget og korset kan man skue ud over meget af Rhodos. Derefter korte vi ind til ruinerne af et Romersk olympisk stadion, hvor vi fik taget gruppebilleder. Derfra blev vi kørt til Rhodos by, hvor vi så den bedst bevarede gamle bydel fra mid-delalderen. Derefter en dejlig fro-kost med en række forskellige græ-ske småretter - en dejlig oplevelse. Efter frokosten havde vi et par timer på egen hånd, før vi blev hentet af bussen. Tirsdag havde vi en pragtfuld sejltur til Symi. Det er en lille ø, som ligger tæt på Tyrkiet. Først sejlede vi til en lagune, hvor der ligger et gammelt kloster, et smukt og unikt sted, der-fra sejlede vi til Symi by, et meget flot og specielt sted, hvor husene er bygget tæt sammen op ad klippesi-derne. Vi fik en rundvisning i byen og

derefter en dejlig frokost og tid på egen hånd, før vi sejlede tilbage til Rhodos havn. Onsdag og Torsdag slappede vi af ved stranden og poolen, nogle gik til massage, og onsdag aften var man-ge af os til en sjov bankoaften. Fredag var vi så på ørundtur, en stor oplevelse af en så forskelligartethed på et så lille areal. Vi var til forskelli-ge vinsmagninger og besøgte den hvide by Lindos med øens største Akropolis. Vores frokost spiste vi i en lille by på en familierestaurant, hvor gammelfar på 104 år holder øje med, at alt kører. Det var en rigtig god madoplevelse. Så var det allerede Lørdag igen og tid til at rejse hjem. Vi havde hele dagen til hygge, da vi først skulle flyve sent om aftenen. Det var en kold nat, der ventede os, da vi an-kom til Billund. Heldigvis var bussen varm, men da vi kom til Karup, måtte nogle skrabe is af bilerne. Endnu en tur med nogle dejlige positive men-nersker. En stor tak fra Brugerrådet i Karup – Kølvrå.

39

FUTTEN

Gitte Stryhn Lægeeks. fodplejer

Ericavej 42 7470 Karup

Tlf. 30 31 51 34 Husk tidsbestilling

P-NYT Denne plads er ledig

for annoncør

40