Williams Legacy - Gen. 2, Kap. 4

Post on 08-Jul-2015

475 views 1 download

description

Fjerde kapitel fra tredje generation :D

Transcript of Williams Legacy - Gen. 2, Kap. 4

I forrige kapitel kom Christopher langsomt over Emma, og indledte et forhold til sin kollega Sienna.

Familien blev velsignet med lille Fiona Williams…

…og Jonathan overtog min rolle i historien som fortæller.

Jonathan: ”Så nu kan vi faktisk godt undvære dig.”HEY! Hvem er det måske lige der faktisk tænder computeren og starter spillet måske!

Stuen i det nye hus er udstyret med et splinternyt fladskærmsfjernsyn, så langt om længe kan Christopher se sine elskede tv-serier i HD.Christopher: ”Det er bare SUPER!”

Aha, for blå, marcherende kaniner må bare ses i bedste digitale stil?Christopher: ”Du-uh!”

Anyways! Det ser ud som om at der foregår noget lidt mere spændende i baggrunden af billedet XD !Chrisotpher: ”Tænker du på den kitelklædte fyr?”

T_T

Jeg var nu egentlig mere interesseret i denne nye fase som William og Rose har rykket deres forhold til. I denne vinkel hvor man ikke rigtig kan se Roses Alto-ansigtstræk, er det kys lige til et Aaahw!

William var ekstatisk og kastede straks ud i at udtrykke sin kærlighed til Rose ved at male et portræt af Christopher (…?) og ville have malet lige til den lyse morgen…

…havde det ikke været for branden.

Christopher: ”Mr. Modighed to the rescue!”Annette: ”AAARGH – hvorfor mig? – HVORFOR!!??”

(øh, pas?)William: ”Dammit! Jeg er bare sååå sulten!!”

Jonathan: ”Pfft. Tøsebørn.”

Adrenalinet førte Annette i et ganske særlig humør og hun flåede Jonathan med sig ind i soveværelset.

Annette: ”Min store, stærke brandmandshelt; SMASK!”Teoretisk set var det altså ikke ham der slu…

Jonathan: ”SHHSH KVINDEMENNESKE!!”(…)

Det øvrige af husholdningen var ofte beskæftiget *host* andetsteds. Så da Williams karakterer begyndte at rasle ned, var det Christopher der måtte træde til. Mere eller mindre vellykket.

Christopher: ”Øh, integralregning, siger du. Øhm, ja, der skal jeg så lige ind og have fat i regnestokken.”

Endelig var det tid for lille Fiona at blive tumling!

GIV AGT FOR SKALDETHED! Irk altså! Hvorfor??

Meget bedre. Er hun ikke yndig?

Fiona: ”SLURP!”

Eh, hvor er du dog på vej hen?

Annette: ”Bare steder.”

Annette: ”BLAARGHLARGH!”Aha. ”Steder”?

Annette: ”Yup, ”steder”.”Spist noget du ikke kunne tåle?

Annette: ”Nope.”

Af en karismatisk sim at være, er hun ikke synderligt snakkesaglig for tiden…

Christopher er konstant at finde i køkkenet hvor han kokkerer alverdens lækkerier :D

BIIIIIIIIIIIP BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIP!!

Åh åh.

Hvorfor har du pludselig pyjamas på? Sig mig, var du gået i seng UDEN at slukke for komfuret?!!??Christopher: ”Eh.. Nej?”

Jonathan: ”Nogen forhindringer bagude? Nej, godt.”Ehm??

Jonathan: ”Kom her, Papas lille Fiona-prinsesse.”Aaahw.

Samme aften blussede gammel kærlighed op igen.

Okay, ehm, hvis du stadig har et romantisk forhold til Emma, er du hende så ikke utro med Sienna – rent principielt??Christopher: ”HUSH KVINDEMENNESKE!”

… Hmpf!

Åhr, hej med dig lille guldklump, du tysser ikke på mig vel?Fiona: ”Gnaskegumle.”

Fiona: ”Mig og bwamse var faktiskt i en dyb samtale.”… Undskyld. Meh. Disset af en to-årig.

Selv det at sove er åbenbart mere interessant end at snakke med mig. Hmpf.

Pludselig bliver kameraet dirigeret hen til Annette der netop havde fået fri og stod åndsfraværende og gnubbede sin mave; en ny lille Williams er på vej!

Ikke langt fra politstationen er skolens legeplads total øde. Eller næsten i hvert fald.

Ehm. Hvorfor sidder du der?

William: ”Måske er jeg blot en smule deprimeret. Måske har min kæreste forladt mig for et nyt livsstadie. Måske har jeg ingen venner. Måske har jeg en skaber der konstant lader mig flakke rundt i kedsomhed og endeløs ensomhed. Måske har jeg bare brug for at være i fred?!”

Bevares!

(Nogen skal vist have de sidste teenage-negative hormoner ud af kroppen inden sin fødselsdag. Hehm)

Hjemme spreder lille Fiona nuttethed, og har netop fået øjnene op for det nyerhvervede dukkehus.

Fiona: ”Kwuk kwuk? Nogen hjemme?”

Jonathan og Annette har begge så travlt med henholdsvis karriere og vanvittige graviditetsbehov, så det er Christopher der måtte tage sig af Fionas langsommelige pottetræning.

… Og da William har været ude efter sengetid og har fået et lift hjem med fuld udrykning, er det også Christopher der må tage affære!

Hvorefter han kravler ind under dynen til sin elskerinde (det må det jo være siden han stadig er sammen med Emma??).

Christopher: ”Gælder ikke. Zzz. Spøgelse.”Aha. Jeg ville nu altså mene…

Sienna: ”SHHSH!”Grr.

Et hvert ledigt sekund i Jonathans liv går dog til Fiona og de tilbringer timer sammen siddende på gulvet med en bog.

Fiona er lige ved at være rustet til sin snarlige fødselsdag og med barselsorlov har mor massere tid til at finpudse gåteknikken.

Annette: ”Kom til mutti!”Fiona: *dyb koncentration*

Endelig er det blevet Williams tur til at træde ind i de voksnes rækker!

William: ”Er i klar?” Jonathan + Christopher: ”TRUUUUUUUUUUT!”

Annette: ”Iiiih, se den fine kage!”

William: ”Se! Al den fest kun for mig! Wee!”

William: ”TADAAH!”Ja… Du er dygtig…..

Annettes mave er efterhånden blevet temmelig stor, og der kan næppe være lang tid til at bebsen popper ud.

Sienna: ”Nøøøj!”

OH GRU, OH RÆDSEL!!

Christopher: ”Hvorfor glimter du, skat?”

Jonathan: ”Oh elendighed – vig bort! Jeg tør ikke se!! Hulk.”

Grim: ”Er det nu her igen?”

Men endelig viser Annette da lidt empati og sorg over et dødsfald – lad os lige tage et flashback…

Emmas død.

Annette: *intethed*

Siennas død.

Annette: ”Åh nej altså…”

Annette: ”… jeg skal bare SÅ meget på toilettet!!”*knalder hovedet ned i tasteturet*

Sienna: ”Pleeeease Hr. Død, jeg har endelig fundet mig en familie..!”

Hvor er det bare trist :’(

Christophers hjerte var knust… Igen…

Igen stak William af fra sorgen ved at løbe i armene på sin Rose.

De nød en romantisk nat med udsigt over byen fra Alto-palæet.

Da solen stod op, havde de rykket romantikken til Roses forældres seng. Ahem.

Samtidig i en anden seng, et andet sted i byen.

Annette: ”Åh åh.”

Annette: ”OUUF!!”

Annette: ”WRAARGH!!”

Og med dette vidunderlige ansigtsudtryk af bar rædsel og endeløs smerte, lades historien så hvile for denne gang! I næste kapitel finder vi ud af hvad der gemmer sig i den absurd store mave og Rose har en lille overraskelse til William…