WILLIAMS LEGACY

GENERATION 2TREDJE KAPITEL

I forrige kapitel ramte det uundgåelige og familien mistede dens grundlægger Emma Williams; hun blev dog 101 og havde levet et rigt, pixeleret liv med massere af gode stunder.

Desuden fik Jonathan endelig sin Annette. Og dette ansigtsudtryk…

…medførte dette.

Efter mange timer i smerte og skrig og skrål, resulterede alle de finurlige ansigtsudtryk i denne lille guldklump. Her er Fiona Williams, Jonathan og Annettes første fælles barn.

Med en lille ny bebs var der lige pludselig andre ting at tænke på, men da Emmas spøgelse luskede ind og satte sig i sofaen, brød sorgen ud igen. I baggrunden ses for øvrigt Rose Alto, hende og William hænger ofte ud efter skole.

Hun er dog ikke så lidt fræk og vælger at bruge den samlede opmærksomhed og sorg omkring Emmas spøgelse til at kidnappe lille Fiona og lægge hende på badeværelsesgulvet. (PÅ BADEVÆRELSESGULVET?!)

Rose: ”Uh la la, lille baby! Nu vil tante Rose udføre en lille tryllekunst. Jaja, en lille tryllekunst!! Hokus Pokus…”Hvad. Laver. Du. Ved. Min. Baby??!!!

Rose: ”Tadaah!! Den er min – mwuahahah! *SLURP*”WILLIAM!! Få den BVADR ud af huset NU!!!

William ignorerede mig dog (grr), så jeg pudsede Annette på Alto-tøsen. Den der ler sidst ler bedst – HAH! (bare lige for at pointere: det var så mig der leede sidst – haHAH!)

I mellemtiden var en af Christophers kolleger kommet på besøg. (Jeg har glemt hvad hun hed og har mistet min notesblok.. Hvad er så meningen med en notesblok? I hvert fald ikke at smide den væk – hmpf.. Men hun kunne meget vel have heddet Sienna, så det kalder vi

hende fra nu af XD !!)

Resten af familien var efterhånden kommet videre, men Christopher var absolut endnu ikke ovre Emma, så hulkende begravede han sig selv dybt i Siennas arme, sekundet hun trådte over dørtærsklen.

Christopher blev først noget fornærmet da trøstende arme blev til romantiske tilnærmelser…

…men hurtigt indså han (og jeg) at det han manglede var end anden sim til regelmæssig juhuu og hygge på sofaen, så hurtigt bukkede han under for Siennas tilnærmelser og de delte deres første kys.

Jonathan fik en telefonmeddelse om at Maiken kun havde ganske kort tid tilbage at leve i, og skønt han nu lever lykkeligt med Annette og den lille guldklump til Fiona, blussede gammel kærlighed op og han styrtede afsted og kastede sig i Maikens arme.

På sine ældre dage viste Maiken sig noget mere villig til at invitere Jonathan med op i sengen…

… men ak, huset er endnu fyldt med emsige familiemedlemmer..

…og der gik ikke fem minutter før end Jonathan var blevet smidt på gaden kun iført pyjamasbukser.

Hvordan synes du selv det går?Jonathan: ”Helt fint tak.”

Gah.. !

Dog er det vigtigste i Jonathans liv hans lille nye datter og hvert sekund jeg ikke har beordret ham til et eller andet, tilbringer han med lille Fiona i armene.

Jonathan er dog ikke den eneste der ikke kan holde sig væk fra Fiona; Christopher er også ofte at finde på hendes værelse (der for øvrigt har fået en lille makeover – tadah!) med sit lille barnebarn hvinende af grin.

Underholdning og morskab er jo temmelig relativt, så ofte findes Annette og Christopher sammen i sofaen opslugt i henholdsvis et hæsblæsende spil…

Annette: ”Kom til mig lille zombi og smag min shotgun, mwuahah! Dø-dø-DØ!!”Jeg tror jeg bliver nødt til at fjerne den spillemaskine T_T

…eller en dyb roman. At lave noget sammen har de for længst opgivet, lad os lige tage et ganske flygtigt flashback…

*akavet stilhed*

Jah, host..

Når Annette ikke er optaget af sine.. hehm.. alternative spil og akavede stunder med husstandens øvrige medlemmer, løber hun ofte ture rundt i Sunset Valley.

Kroppen skal selvfølgelig holdes ung og hun er da også kun lige vendt tilbage da hun bryder ud i spontan jubel.

Annette: ”JUUHUUU!”Jonathan: ”Meh. Hvad er der i vejen med hendes ben?”

Aner det ikke, det er måske bare en smule foruroligende, men hey, hvad ved jeg, det er dig der har giftet dig med en gummikvinde..

Gummikvinde eller ej, Jonathan var ikke helt utilfreds med resultatet og Annette selv var også lidt selvfed ovenpå den overgang.

Annetten: ”Rrauw! Se lige mig!”Jeg ser. Og jeg ser absolut ingen forandring.

De var dog – som oftest (suuk) – ligeglade med hvad jeg mener, pfft.

Annette + Jonathan: ”Gnufflegnuffle.”

Andetsteds i byen blomstrede romantikken ligeledes. Christopher var taget direkte over til Sienna efter arbejde.

Hun er en snu sim, så hun fik lokket ham med ind i soveværelset og endda overtalt ham til at blive natten over.

Sienna: *hvordan fik jeg dog nogensinde scoret chefen? WHOOHOO!*

Christopher var dog forholdsvis velvillig og følte sig vist også en lille smule heldig over at have lært Sienna at kende da hun bragte en lille smule lykke ind i hans der langsomt fik alle frustrationsudbrudene til at ophøre (til store glæde for resten af husholdningen og ikke mindst

mig. Det er bare lidt træls med et sådan udbrud lige midt i spaghettien så hele familien må spise lettere forkullet aftensmad).

Her behøves vist ingen beskrivelse…

Det hele var vist dog lidt akavet for Christopher, bagefter kunne han ikke rigtigt falde i søvn og lå blot og stirrede på Sienna hele natten.

Næste dag skulle Jonathan snart opdage endnu en af velsignelserne ved at være forældre til et nyfødt spædbarn...

Jonathan: ”Op til far lille bebsemus.”

Jonathan: *snif snif*

Jonathan: ”Hvad er det for noget underligt noget der er løbet ud af dig?”

Jonathan: ”Den lugter altså seriøst mærkeligt!! Jeg tror den er gået i stykker.”Øhm. En ren ble kan nok klare problemet skal du se..

Jonathan: ”Og her slutter endnu en beretning om Williams familien. Håber du hyggede dig.”Øhm. Er det ikke meningen at det er mig der skal sige det… ?

Jonathan: ”Jeg tænkte blot at jeg ville aflaste dig lidt.”

Ehem.. Ja.. Men i hvert fald..! I næste kapitel vil Christopher forsøge at brænde huset ned og familien vil rammes af dødsfald og velsignes med nyt liv .. !