WILLIAMS LEGACY

GENERATION 2FØRSTE KAPITEL

I forrige kapitel fulgte lille William stolt i sin kedelige fars fodspor – han fik sig en altopslugende hobby; at male blev hans ét og alt! (men eftersom der ikke rigtigt er nogen andre i byen på hans alder og jeg havde travlt med hans storebror *host*, så var der i virkeligheden heller

ikke meget andet at tage sig til..)

Jonathan fik bundet sig til Annette da han satte en stor fed, diamantbesat guldring på hendes finger.

…men dramaet består i Sunset Valley og på trods af sin forlovelse, spurtede Jonathan i armene på Maiken øjeblikket hun havde født…

Det hele var dog i virkeligheden temmelig kedeligt og begivenhedsløst; både Jonathan og Maiken var trætte, så de fløj begge to på hovedet i seng.

Næste morgen kom der dog igen gang i dramaet, midt i dette kys…

… træder Maikens søn/mand (de ligner hinanden *host*) ind i rummet!!

Søn/mand-iført-umådelig-skøn-jakke/vest: *forstenet i chok*

Sidst de tos flirterier blev afbrudt af emsige familiemedlemmer, reagerede Maiken meget stærkt og kylede Jonathan ud af huset, men denne gang er noget anderledes. Måske er det fordi Jonathan pludselig er uopnåelig idet han egentlig er forlovet til en anden kvinde? Måske er det

hans charme eller måske er det simpelthen bare fordi Jonathan er mange gange mere nuttet end det der i baggrunden af billedet…Søn/mand: *stadig forstenet af chok*

Både Jonathan og jeg var overrasket over Maiken og de flyttede nusseriet over i sengen. Jeg kunne allerede se den lille uformelige klump der skulle blive frugten af deres kærligheds-ting-eller-hvad-de-nu-har-kørende (af mangel på bedre ord..) og så allerede de små hjerteformede

rosenblade drysse saligt ned over sengen. Men ak!

… Maiken afviste endnu engang fornærmet hans tilnærmelser.Maiken: ”FNYS!”

Jonathan: ”Suuk..”Mig: ”Suuk..”

Og drømmen om endnu en lille Williams bebs som jeg endog ikke behøvede at tage mig af, blev knust i tusind stykker…

Hjemme havde Christophers hårde og kedelige arbejde båret frugt og han var blevet en berømt femstjernet kok der kan fremtrylle de mest mageløse retter såsom Ambrosia og Englekage. Her er han i gang med at lave hotdogs.. I en mikroovn..

Christopher: ”Trahlah-lulah-lej”

Christopher er og bliver for kedelig til at holde min interesse i længere tid ad gangen, så jeg smutter et smut ud i nabolaget. Jennifers Inger er blevet teenager og ret køn faktisk! Heldigvis arvede hun mest fra sin mor XD

Da jeg vender tilbage fra min lille sidebeskæftigelse som spion, opdager jeg at sengen er optaget.

Ih, de små hjerter.. Og såmænd også en lille melodi..

WRAAARGH!!Jonathan?! Hvordan..??!!

Jonathan: ”Rendyrket charme!”Maiken: ”Hvem der??”

Eh.. Ingen. Øhm. Jeg har aldrig været her…! …men.. Ih altså.. TILLYKKE!!Maiken + Jonathan: ”…??”

Vi tager snakken om bierne og blomsterne og den lille melodi senere.. Hehm..

Efter at Maiken var taget hjem var Jonathan fuldstændig ekstatisk! Han havde endda tilført sit guitarspil en lille dans, der – på trods af at han lignede en der skulle på toilettet – faktisk var meget sød.

WOOT! Længe leve kedeligheden!! En sen aften på kirkegården begyndte Christopher at hive en strøm af dødsfisk op af vandet!! Så skal livsfrugterne bare lige modnes!

Et par dage efter er jeg (igen) på en lille udspioneringstur gennem parken (mine simmere kan til tider være lidt kedelige i sig selv, hehm) og dette syn møder mig.

Maiken: ”WRAARGARGH!!”Mand-i-overalls: ”..og så sagde jeg også bare til dem ’ej, verden er da blot et hul var det ikke for kunsten!’ også gloede de bare på mig som om

jeg havde spist søm?? SØM?!”Dame: ”Hvem er du??”

Maiken: ”Hvor. Er. TOILETTET?!”

Maiken: ”Nu kommer ørlen. TOILET!?”Jeg tror måske hellere at vi skal skaffe dig en taxi og få dig på hospitalet i en fart..!

Maiken: ”Dig igen?”Eh…

Maiken: ”AARGH-PUUH!”

Billedet og Jonathans ansigtsudtryk taler vist for sig selv; han blev temmelig fornærmet da han missede fødslen af sin lille nye søn og da Maiken stormede lige forbi ham på vej fra hospitalet og ind i taxaen hjem.

Maiken: ”Jeg har sørme pludselig fået den forunderlige indskydelse at jeg er noget så sulten!”

Her er så det lille vidunder! En god lille friluftsimmer; Dannie Maigaard, Jonathans førstefødte.

Jonathan: ”Han er bare så lille og så fin og så perfekt!”

Aaaaahw!

Maiken: ”Jeg tror sørme stadig at jeg er noget så sulten.”

Endnu en sulten simmer.

William: ”Så giv mig dog noget mad!! SÅ. SULTEN?!”Der står en kage lige foran dig… Gaah.

Emma: ”Hæhæh”

Hvad?

Emma: ”Mwæhæh-hæhæh!”

…?!Jeg tror minsandten at hun er ved at blive dement…

AAARGH!

…Ellers så vidste hun bare at Jonathans udkårne i virkeligheden ikke er meget yngre end hende selv. Meh, jeg tror måske at det var meget godt at Jonathan fik taget sig samme og fik ændret inskriptionen i den forlovelsesring, hehm.

William: ”Jeg er bare total hotness.”Tjoeh. Lad mig formulere det sådan at jeg er glad for at det er din storebrors gener jeg skal leve med i de kommende geerationer. Hehm. Men

han er da kær! XD

Som teenager mente jeg at William burde få lidt mere at beskæftige sig med udover sin skole og sin kunst, så han hoppede op på cyklen, jeg satte mig til rette bag skærmen og vi tog et smut ned i parken.

Her stødte i på Inger som kom trissende ud inde fra teateret.

Hende og William blev hurtigt venner. Desværre er de kusine/fætter, de havde ellers været søde sammen :p

William: ”BLARGH! Mine øjne triller ud af hovedet på mig.”

Emma: ”Guud! Iih, stå helt stille!! Det er Brad Pitt!!??”…

Emma: ”Må jeg tage ham med hjem?”

Aahw!

Hvad er det dog for vældig interessante ting du har liggende dér på spækbrættet?Christopher: ”Tys dødelige! Du bryder min koncentration!

…

TAAH-DAAH!!

(Ambrosia!! … Så mangler jeg bare et spøgelse :/.. hehm..)

Emma. ”Jeg kan ikke lige helt erindre hvorfor dog jeg er klædt i dette besynderlige jakkesæt, en usamgelige gangsterhalskæde og disse elegante spejrefleksagtige solbriller der dog mest minder om et par oversize skibriller…??”

… Ofte bekymrer jeg mig om hendes mentale tilstand…

Men så er det jo godt at hun har Christopher.

Christopher: ”Det er da så verden kan se hvilken vidunderlig superatlet jeg har til kone.”

Emmas mentale tilstand er måske ikke helt god, men fysisk er hun i topform. Jeg finder hende ofte i motionscenteret i gang med at forbrænde det ikke eksisterede fedt hun har på kroppen og forsøge at frembringe svulmende overarme og en sixpack der bare ikke vil

materialisere sig…

Jonathan er stadig forgabt i musikken.

Og William læser bøger i parken… Jeg sender ham derhen for at finde nogle venner eller måske en udkåren, men William vil hellere sidde i sin egen lille verden.

Ofte følger Jonathan efter ham hen i parken for at dele glæden ved musikken med andre. Her er Inger, hans kusine, ved at smide lidt simeleoner i guitarkassen, Jonathan kan efterhånde hente vældig mange drikkepenge ind på én enkelt eftermiddag.

Efter arbejde slutter Christopher sig til sine sønner i parken og sommerfuglejagten går ind.

Christopher: ”Se den! Sedensedenseden!!!”Jah, den er fin.

Christopher: ”Hun skal hedde Zenia. Zenia Sommerfugl, og hun skal være min. Min sommerfugl!”Og med min guddommelige magt vil jeg forudse at hun stadig står på køkkenbordet når femte generation er klar til at flytte hjemmefra!

(hæhæh)

Jonathan fortsætter sin forgabelse i musikken.

Han er fuldstændig ekstatisk!

Imens propper Christopher Zenia i lommen, dropper den fortsatte sommerfuglejagt og giver sig noget hovent til at fiske.

Christopher: ”Jeg er Christopher Williams. Mesterfiskeren! Ham der kender alle fisk!”Det kan godt være, men det har også taget vældig mange, vældige kedelige timer!!

*snork*

Men dansen er da nuttet.

Jonathan glemmer fuldstændig tiden, pludselig er det næste morgen og Maikens teenagedatter kommer spankulerende ind i parken med Dannie på armen… HVEM (!?) har for øvrigt glemt at give ungen en bluse på?!

WEE! Endelig en fødselsdag med lidt begejstring! De sidste to har enten været…

…overstadig ligegyldighed…

..eller altfortærende sult.

Tadaaah! Endnu bedre en før! (og endnu mindre tid til ægteskab og børn *gulp*)

Næste kapitel vil være fyldt med liv, død og et nyt romantiske emne. Desuden vil det MÅSKE også blive afsløret hvem det mon er der ringer for at ønske Jonathan tillykke??

Langhåret spøgelses-Joe: ”Jeg spurgte jo bare hvad klokken var…??”